8.000,00 kr.
I dette foredrag åbner Marie fra vandrebloggen Frie fodspor sin slidte rygsæk og deler gode som dårlige erfaringer fra tusindvis af kilometers vandring i Danmark: Fra Bornholm i øst til marsken i vest, og fra Hirtshals i nord til øhavet i syd.
Deltagerne får forståelse for, hvor forskelligartet målgruppen vandrere er – fra dagtursvandreren til pilgrimmen og fra komfortvandreren til teltvandreren. Gennem Maries iagttagelser fra Danmarks stier og samtaler med utallige vandrere undervejs, får deltagerne indblik i, hvordan man som aktør, forvalter og formidler bedst muligt imødekommer forskellige vandreturisters behov før, under og efter selve vandreoplevelsen.
Ud fra sine mange tusind kilometer i benene giver Marie kærlig, konstruktiv kritik og konkrete bud på, hvad der skal til for at løfte dansk vandreturisme. Hun formidler de mønstre, der bliver tydelige, når man vandrer gennem hele landet, og binder vandreerfaringer sammen på tværs af landsdele og kommunegrænser. Deler de fodfejl i formidling, planlægning og skiltning, det er værd at lære af – og de gode ideer, der kan skabe værdi mere end et sted. Foredraget krydres med inspiration fra vandreruter uden for Danmarks grænser.
Målet med foredraget er at inspirere og fagfolk og lokale ildsjæle til det fortsatte arbejde og klæde dem på til at udvikle endnu bedre rammer om vandreturisme i Danmark for danske såvel som udenlandske vandreturister.
Foredraget kan udbygges med evaluering af lokale stier og naturområder, så det bliver så relevant som muligt for de fagfolk, der deltager.
Om foredragsholderen
Marie Lau Florin fra Frie fodspor holder årligt mere end 20 foredrag om vandring både for fagfolk og vandrere og bookes fx af biblioteker, aftenskoler, destinationsselskaber, foreninger, butikker, private selskaber og virksomheder
Varighed
Efter behov – 1 time og et kvarter inkl. spørgsmål plejer at passe godt
Deltagerantal
Op til 90 deltagere
Udstyr
Der er brug for lærred og projektor i lokalet. I store lokaler kan headsetmikrofon være en god ide
Pris
8.000 kr.
Transportudgifter
Oveni foredragets pris kommer kørselsudgifter efter statens takster samt evt. udgifter til bro eller færge. For foredrag på Fyn og i Jylland kommer udgift på 300 kr. til overnatning.