VANDRERUTE Låenhusruten ved Mariager Fjord – Panoramarutens ukendte tvilling (5 km rundtur)
Låenhusruten er en perle af en vandrerute med vilde udsigter over Mariager Fjord – Panoramarutens oversete tvilling
Startsted og parkering
Et godt sted at parkere er i den vestlige ende af Låenhusruten ved udsigtspunktet Lundshøj lige efter Låenhusvejen 1, 9500 Hobro.
Herfra er der 200 meter over til Låenhusrutens start – inkl. panoramaudsigt over Kielstrup Sø:
Hvor lang er Låenhusruten?
Låenhusruten er en rundtur på 5 km. Hvis du vil have en længere tur, kan du nemt forlænge den med en afstikker til de hyggelige små havne Høllet og Stinesminde – så bliver turen knap 9 km i alt.
På forlængelsen kommer du forbi en lille tillidsbod med is. Der er et dejligt shelter i vandkanten ved Stinesminde. Se vores forslag til forlængelsen på kortet nedenfor.
Hvilke oplevelser er der på Låenhusruten?
Låenhusruten er en trampesti igennem hede, skov og eng med fremragende udsigter over Mariager Fjord og det fredede bakkelandskab ved Kielstrup Sø. Meget af ruten går gennem en fold med græssende kvæg, som lever det gode liv ved fjorden. Ruten har sit navn fra den gamle røde gård, man passerer undervejs, som i dag er naturskole.
Er Låenhusruten skiltet, og hvilken retning er bedst?
Ja, Låenhusruten er fint skiltet med røde trekanter både med og mod uret.
Vi vandrede med uret rundt, og det fortrød vi. Du får klart mest ud af panoramaudsigterne, hvis du vandrer mod uret rundt.
Hvordan er terrænet?
Låenhusruten er en dejligt kuperet vandrerute med masser af natursti. Cirka en tredjedel af ruten er ad en grusvej gennem skoven. Omkring 3 km af ruten passerer igennem en fold med græssende kvæg, og her er der flere steder temmelig mudret – se bare her:
Hvis du er i tvivl om, hvordan man vandrer gennem folde, så se med her:
> GUIDE: Dyr på stien
Er der adgang til vand og toilet?
Sørg for at fylde vandflasken hjemmefra, for der er hverken adgang til vand eller toilet på Låenhusruten. Forlænger du ruten ud omkring Stinesminde, er der adgang til toilet på havnen.
Kort over Låenhusruten
Du kan nemt få Låenhusruten ind på din mobil, så du kan se, hvor du selv er, hvis du går forkert:
- Download den gratis app AllTrails her til apple eller her til android og opret din profil
- Klik på linket til Låenhusruten her (du er den blå prik på kortet)
Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden
MERE OM DANMARK






VANDRERUTE Rundtur langs Frederik VIIs kanal mellem Løgstør og Lendrup (12 km)



VANDRERUTE Låenhusruten ved Mariager Fjord – Panoramarutens ukendte tvilling (5 km rundtur)












GUIDE Hvor lang tid tager det at vandre Hærvejen – og hvor mange kilometer kan man gå om dagen?




GUIDE Derfor starter vandreferien i Nationalpark Thy på toppen af Lodbjerg Fyr!




VANDRERUTE Jernhatten på Mols: I hobitternes fortryllende fodspor (1,7 km rundtur)




ETAPER Overnatning indendørs på Hærvejen Frederikshavn – Padborg (23 dage)



VANDRERUTE Kløverstierne i Engesvang og Bølling Sø rundt (rundture på 2,5 til 12,7 km)





VANDRERUTE Rømø – en perle af en vandrerute ved Vadehavet (17 km rundtur)






VANDRERUTE Mols Bjergestien – 84 km bjergtagende vandring (rundtur og A til B)


VANDRERUTE Fosdalen – Tranum: Dejlig skovrute med landskabsudsigter (11 km rundtur)






VANDRERUTE Naturstierne i Uhrehøje Plantage: Fred i Fredbjerg (2,4 – 7,4 km rundture)



VANDRERUTE Aftenturen i Trend (3,2 km) og vandrestierne i Trend sommerhusområde (2,5-12 km)


