VANDRERUTE Dronningmølle: Rusland og Tegners Museum (9,5 km rundtur)
Her er en tur, vi elsker: Lyngbakker, duften af fyrretræ, en ådal med smalle stier og små broer og græssende dyr. Hvis du ikke allerede kender rundturen her i det bedste af Dronningmølle, så afsted med dig!
Lad dig ikke skræmme af navnet Rusland – vi er faktisk i Nordsjælland. Ruten giver dig også Tegners Museum og Pandehave Ådal til fods. Ruten er værd at køre efter. Den er ikke skiltet, men du kan se vores gps-kort nederst.
Startsted og parkering
Dronningmølle Station
Dronningmølle Stationsvej 2
3120 Dronningmølle
Her kan du parkere gratis. Eller du kan komme med lokalbanen fra Hillerød eller Helsingør
Rusland i Nordsjælland
Rundturen starter ved Dronningmølle med et smut ud om Dronningmølles dejlige strand. Efter det går vejen ind gennem ‘Rusland’, som er det navn, de lokale gav det øde, afsidesliggende lyngområde tæt ved Nordsjællands nordkyst. Det smukke, særprægede område ligner intet andet sted i Nordsjælland, og blev fredet i 1938.
Nu kommer du ad en lille trampesti langs Pandemølle Å frem til museet for den danske billedhugger Rudolph Tegner. Hans skulpturer er spredt over hele landskabet:
Bastant betonbunker i bakkerne
Midt i Tegners skulpturpark ligger selve museet, der udefra nok bedst kan betegnes som arkitektonisk massiv bunkerstil! Her ligger Rudolph Tegner begravet, og han har selv bekostet opførelsen af museet. Et varigt statement, der på finurlig vis opvejer den anerkendelse, han aldrig fik i sin samtid. Et punktum i beton! Indendørs venter der en stor oplevelse, hvis du har tiden.
Bakker af flyvesand
I 15-1600-tallet var der stor sandflugt på egnen, og flyvesandet var med til at skabe det smukkede, bakkede terræn, der er i dag. Her trives lyng, enebær og fyrretræer supergodt.
Hvem egner ruten sig til?
Vandreturen er sjov med børn – her er både åen med små broer over, hele skulpturparken og vidder at løbe på, uden at være generet af trafik. Men det skal være med børn, der kan gå selv: En barnevogn egner ruten sig nemlig ikke til, fordi stierne flere steder er smalle og bumpede eller sandede. En babyjogger – måske. En løbetur for dig, der har fået sommerhuskuller, er også oplagt. Bemærk, at der i dele af skulpturparken er lukket for adgang med hund i sommerhalvåret.
Som ekstra gevinst er der optimale klatretræer flere steder langs ruten! Lige på det her sted huskede både jeg og børnene en hvinende kold vinterskovtur, vi var på her i flyverdragter og med varm kakao på termokanden. Dejligt, når det at krydse sit eget spor bringer varme minder.
Se ruten på et kort
Ruten er ikke skiltet – du krydser flere forskellige skiltninger undervejs, men det er ikke dem, du skal følge. Her kan du se et kort over den rute, vi vandrede, og zoome ind. Du kan nemt få ruten ind på din mobil, så du kan se hvor du selv er:
- Download den gratis app AllTrails her til apple eller her til android og opret din profil
- Hent kort over vandreturen i Dronningmølle, Tegners Museum og Rusland her
- Åbn kortet med din AllTrails-app – du er den blå prik på kortet!
Kan ruten forkortes?
Ja da – du kan vælge at vandre det nordlige del som et loop for sig og den sydlige del som et loop for sig. Så er hver rute omkring de fem km. Hvis du vil vandre den sydlige del, kan du øst for Villingerød parkere i vejkanten ved (N 56º 4′ 13.45″ E 12º 24′ 17.61″). Herfra er du tæt på ruten.
Kunne du lide, hvad du læste? Så send meget gerne artiklen videre ud i verden
Kommentarer er lukkede.
MERE OM DANMARK








VANDRERUTE Rundtur langs Frederik VIIs kanal mellem Løgstør og Lendrup (12 km)




VANDRERUTE Låenhusruten ved Mariager Fjord – Panoramarutens ukendte tvilling (5 km rundtur)









VANDRERUTE Odsherreds magiske landskaber (26 km rundtur, som nemt kan deles op)



















GUIDE Hvor lang tid tager det at vandre Hærvejen – og hvor mange kilometer kan man gå om dagen?



VANDRERUTE Humlebæk rundt – alt det bedste inklusiv Aarstidernes café og gårdbutik på Krogerup (12 km)


GUIDE Derfor starter vandreferien i Nationalpark Thy på toppen af Lodbjerg Fyr!




VANDRERUTE Jernhatten på Mols: I hobitternes fortryllende fodspor (1,7 km rundtur)






ETAPER Overnatning indendørs på Hærvejen Frederikshavn – Padborg (23 dage)











VANDRERUTE Kløverstierne i Engesvang og Bølling Sø rundt (rundture på 2,5 til 12,7 km)










GUIDE Esrum-Tisvildevejen 77 km stille, bakkede Nordsjælland (A til B eller rundture)


VANDRERUTE Rømø – en perle af en vandrerute ved Vadehavet (17 km rundtur)













VANDRERUTE: Mølleåstien fra Buresø til Øresund 37 km A til B (eller 14 + 12 + 11 km)



VANDRERUTE Højderygstien: 7 km gennem Odsherreds istidslandskaber (A til B)






Vi ville have gået “jeres” rute i dag, men blev stoppet af skiltet “hunde ingen adgang” i Skulpturparken før 1/11. Så dem, der har hunde med, skal lige være obs på, at man må ændre på ruten undervejs.
TUSIND tak for at skrive det! Vi har ikke haft vores delehund med på ruten og derfor simpelthen ikke opdaget det nu. Har tilføjet oplysningen i guiden nu. Bedste hilsner Marie og Torben
Hej Marie og Torben,
1000 tak for at planlægge og fremlægge turen her (til Rusland/Tegners på 9,5 km). Vi er 62+63 og gennemfører kun ca 1-2 vandreture om året, så vi er ikke super rutinerede:-)
Det blev en fantastisk dag, hvor vi kom igennem utrolig mange forskellige landskaber – lige fra det friske sus ved stranden, over hede, urskov, granskov, bøgeskov, marker, enge med åer og så tilmed en park med udsigt og skulpturer. Det var også en duftetur – hvert landskab med sine dufte! Det var jo næsten en Hollywoodfilm med alle de indtryk på en og samme tur. Der er tilmed en Cafe i “knudepunktet”, hvor man evt kan afkorte turen eller holde pause i en sval skygge hos Søren.
Hvilket fantastisk brev at få! Vi er lykkelige over at I fik så god en tur. Og Søren? Vi skal vist lige have fundet ham! Bedste sommerhilsner Torben og Marie
Vi er en gruppe på ca 50 som i juni måned gerne bil besøge Tegners. Kan man få en rundviser på og hvad er prisen også pris på indgang for en gruppe mvh susanne dahl
Hej Susanne
Det ved vi faktisk ikke – vi har ikke noget samarbejde med museet, så det bedste er næsten at ringe til dem og spørge hvad mulighederne og billetpriserne er. Vi kender vandreruten og kan sagtens guide på den – men ellers er det en god ide selv at gå den en enkelt gang eller to inden den store gruppe er med, så du er hjemme på stien, for den er ikke skiltet. Vi kan godt bookes til vandredelen, men er ikke nok inde i Tegners Museum til at stå for den del. Bedste hilsner Torben og Marie
vi påtænker en picknick tur i “Rusland”
men er der bord og bænke??
Hej Finn. Hm…. Er der nu det? Der er i hvert fald en naturbænk med plads til fire-fem mennesker, hvor man kigger ud over landskabet inde i selve Rusland og direkte på ruten. Og der er en udsigtsbænk lige i starten af ruten inden Rusland. Men hvis du tænker borde-bænkesæt, så tror jeg faktisk ikke, jeg har set nogen. Så husk picniptæppet:-) Hilsen Marie