BOG Til fods på Bornholm – den usandsynlige historie om vores første bog

Hvordan var det lige pludselig at stå med en bogkontrakt på en helt anden bog?

Marie: “Helt vildt! Vi var tosset glade, overvældede og forbløffede på een gang. Det var næsten ikke til at tage ind, at nu stod vi med en bogkontrakt på en bog, vi ikke engang havde ideen til, da vi vågnede i morges! Billedet her fra turen hjem i bilen siger det vist meget godt – vi fejrede kontrakten med en ostemad til hver. Bemærk Torbens ansigtsudtryk….

Da vi var kommet hjem til Snekkersten, skrev vi til familie og venner, og de var selvfølgelig lige så overraskede som os over, at den bog vi drømte om fra Japan, nu startede med en helt anden bog hjemme i Danmark. Vi traskede over efter en flaske bobler og fejrede”.

Hvorfor lige en vandrebog om Bornholm?

Marie: ”Vi har faktisk længe undret os over, at vi ikke kunne finde nogen dedikeret vandrebog om Bornholm. Der er en underskov af bøger om Bornholms historie og en række guidebøger fra klippeøen, men ingen af dem gjorde det nemmere at komme af sted som vandrer. Gennem årene har vi læst alt hvad vi kunne finde, men de bøger, der ikke var forældede, var utrolig svære at bruge som vandrer. Vi elsker at vandre på Bornholm, og synes den lille vandreø med de store eventyr i den grad fortjener sin egen vandrebog”.

Torben: “Vi har taget udgangspunkt i al den viden, vi selv savner, når vi skal af sted på nye vandrestier. Vi er begge to førstegenerationsvandrere i vores familier, og eksperter i nybegynderfejl på stierne. Med bogen – og Frie fodspor i det hele taget – har vi sat os for at blive pædagogiske formidlere af den viden om vandring, man mangler i rygsækken, når man vokser op i asfaltjunglen eller parcelhusland”.

Hvordan er bogen blevet til?

Torben: “Det har været temmelig intenst. Vi fik bogkontrakten på plads i marts, og skulle til Japan 1. oktober i to måneder – ergo skulle bogmanuskriptet afleveres inden Japan. Vi startede med at kigge tilbage på alle de vandreoplevelser, vi allerede havde på Bornholm og vidste, at vi havde en god grundfortælling. Bornholm har nemlig fyldt dejlig meget i vores vandreliv, siden vi blev ambassadører for Destination Bornholm for tre år siden. Vi kiggede også på vores to walk-liste over stier og vandreoplevelser, vi drømmer om og har fået anbefalet. På den var der flere bornholmske stier. Til sidst kiggede vi på et kort over Bornholm, og satte en finger på de steder, vi undrede os over, at der ikke var nogen vandretur, fx Gudhjem og Døndalen. Ud fra det samlede vi de to langdistanceruter og 14 rundture, bogen kom til at bestå af.

Marie: “Det viste sig hurtigt, at de fleste stier ville vi gerne vandre igen – fordi de er så dejlige, og fordi vi gerne ville åbne sanserne på den måde man gør, når man ved, man skal skrive en bog. Så vi vandrede alt, hvad vi kunne, mens vi skrev bogen”.

Hvordan skriver I to sammen?

Marie: “En stor del af skriveprocessen finder faktisk sted, mens vi vandrer – vi stopper op og skriver ned, hvad vi oplever, lige når det sker. Hvis vi ikke gør det,  flakser ideerne væk, som var de sommerfugle. At skrive til fods har vi altid gjort. Det er sådan nuet bliver så stærkt i det, vi skriver. Når vi kommer hjem, samler vi alle noterne fra vores mobiltelefoner, og så er det typisk mig, der gør det første forsøg med at flette fortællingerne sammen, før Torben går i gang”.

Hvad har været det mest spændende ved at skrive en vandrebog om Bornholm?

Torben: “At dykke ned i Bornholms historie. Jo mere vi læste, jo mere fik vi øje på ude på stierne. Landskaberne åbnede sig for os, og vores viden om Bornholm gav os en mental knagerække at hænge vores vandreoplevelser op på”.

Marie: “Men det har samtidig været en udfordring at skrive om Bornholms historie, for den er fortalt af mange stemmer, der langt fra altid er enige. Fortællingerne bygger på, hvad vi har oplevet på stierne, og på vores samtaler med bornholmere og førdere, vi har mødt undervejs. Førdere er bornholmsk for tilflyttere – alle dem, der er ’ført’ til Bornholm, hvad end det er af kærlighed til mennesker, natur eller begge dele. Er der noget, Bornholm har lært os, så er det, at der altid er to sider af en sag. At verdenskortet set fra Bornholm på godt og ondt vender anderledes, end det gør set fra andre dele af Danmark. Vi har bestræbt os på at give plads til den flerstemmighed, vi har oplevet i fortællingen om Bornholm, historisk som i dag”.