OPSKRIFT Siciliansk spaghetti med squash
Denne vidunderlige opskrift på pasta med squash lærte vi at kende, da vi vandrede Magna Via Francigena på Sicilien – varme minder fra Giancarlos køkken
Er der noget, vi holder af, så er det mindreminder. Især dem, der smager himmelsk.
Ingredienser pasta alle zucchine (4 personer)
2 løg
1 fed hvidløg
3 squash
Grøntsagsbouillon
500 gram spaghetti
Frisk parmesan
Siciliansk pasta alle zucchine
- Skær to løg i både og damp dem på pande i smør.
- Tilsæt et fed hakket hvidløg
- Riv to squash og lad dem dampe med.
- Tilsæt grønsagsbouillon og blend det hele fint med en stavblender
- Skær den sidste squash i tynde skiver som steges i olivenolie med rosmarin til de er lysebrune.
- Smag til med salt, peber og evt. en sjat hvidvin.
- Spaghetti koges al dente, squashpuré og stegte squashskiver lægges ovenpå og parmesanen rives øverst.
Tip: Servér med det lækreste fougasse-brød
Vi bager altid et lækkert fougassebrød til pasta alle zucchine. Vil du give den ekstra gas, kan du også lave basilikumsmør til.
> Opskrift på fougasse-brød