* Artiklen indeholder reklamelinks til overnatning – se mere nederst
ETAPER Overnatning og dejlige byer på Magna Via Francigena (8 og 11 dage)
Vi manglede information, da vi skulle planlægge vores tur på Magna Via Francigena, og endte derfor med nogle etaper, der ikke var optimale til os. Ud fra vores erfaringer deler vi her to etapeforslag til Magna Via Francigena
Her er vores forslag til hvordan du kan inddele Magna Via Francigena i dagsetaper, der passer med hvordan du trives bedst med at vandre. Med otte vandredage bliver kilometergennemsnittet 23,5 pr. dag, og med 11 etaper 17 km pr. dag. Uanset hvad, er der to længere etaper uden overnatning eller mad undervejs (hhv. 26,5 km og 24,5 km).
Hvordan er overnatningsmulighederne på Magna Via Francigena?
Standarden på overnatning på Magna Via Francigena er ret høj. Vi boede for det meste i vores egen lejlighed, og enkelte gange på eget værelse eller i eget anneks. Mulighederne for at booke til en gruppe er virkelig gode på denne rute, fordi mange af overnatningsstederne er lejligheder.
>> GUIDE Magna Via Francigena på Sicilien – Italiens camino
Hvad koster overnatning?
Vi gav i gennemsnit 566 kr. pr. overnatning for to personer. Vandrer du solo, er prisen det halve ift. par flere steder. Overnatning havde været billigere ved at booke på mail – men vi opdagede for sent, at det var måden at gøre det på for pilgrimme.
Hvor finder man overnatning og er det nødvendigt at booke?
Der er generelt rigelig kapacitet ift. overnatning på Magna Via Francigena, så vi kunne sagtens have booket bare dagen i forvejen, da vi vandrede i maj. Vi mødte en gruppe på seks italienere, der blot bookede dagen før, og det gav ingen problemer. Bemærk, at selvom overnatningsstederne kan bookes fx på AirBnb og Booking.com vil værterne hellere have booking på mail, fordi de sparer dyre gebyrer. Prisen bliver også bedre for dig på mail.
Husk at oprette dig på WhatsApp
Når du rejser i Italien (og Spanien for den sags skyld), er det en rigtig god ide at installere den gratis app WhatsApp. Det er en app, som bruges til at skrive beskeder og ringe billigt. Hvis dine værter har brug for at give dig en besked fx i forbindelse med indtjekning, vil de næsten altid helst skrive eller ringe til dig via WhatsApp. Husk at slå notifikationer og lyd til, så du er til at få fat på.
Oversigt over alle overnatningssteder
Der findes en genial pdf med overblik over alle overnatningssteder, deldistancer og services på Magna Via Francigena. Den er oplagt at printe og have med som guide:
>> Overnatningssteder og deldistancer på Magna Via Francigena (pdf)
Versionen, vi linker til, er fra juni 2024, men pdf’en opdateres løbende. Du kan altid finde nyeste version her under den mørkeblå knap til venstre ‘PDF accoglienze unico’:
>> Magna Via Francigenas hjemmeside
Otte etaper: Magna Via Francigena med 23,5 km pr. dag
1. Palermo – Santa Cristina Gela 26,8 km
2. Santa Cristina Gela – Corleone 26,5 km
3. Corleone – Prizzi 19,5 km
4. Prizzi – Castronovo 24,5 km
5. Castronovo – Acquaviva Platani 23 km
6. Acquaviva Platani – Racalmuto 28 km
7. Racalmuto – Joppolo Giancaxio 24 km
8. Joppolo Giancaxio – Agrigento 14 km
1. Palermo – Santa Cristina Gela 26,8 km
Denne etape er byvandring de første cirka 20 kilometer. Distancen er målt fra herberget, hvor du finder pilgrimspas, via Palermos katedral og til Santa Cristina Gela. I Santa Cristina Gela overnattede vi hos Giovanni og Mima på Albergue Belvedere – en oplevelse vi bærer med os i vandrehjertet. Den dejligste familie, der fik os til at føle os hjemme på Sicilien. Spis alt hvad du overhovedet kan – Giovanni er en fremragende kok. Husk også at bede om madpakke, for der er ingen madmuligheder på næste etape. Vi gav 316 kr. for et dobbeltværelse.
Book på palermobelvedere@libero.it
Hvis ikke de svarer på den mail, så kan stedet også bookes på airbnb her
2. Santa Cristina Gela – Corleone 26,5 km
I Corleone overnattede vi i Selenes lejlighed ‘La Ginestra’ 491 kr. for to personer. Lejligheden ligger centralt et par kilometer inde i byen og som nabo til Corleone-museet.
Book på ninomarsalisi19@gmail.com
3. Corleone – Prizzi 19,5 km
I Prizzi overnattede vi i egen lejlighed hos Salvatore – 509 kr. Supersød og hjælpsom fyr, der kender Magna Via Francigena. Husk at gå ned på torvet for at se solnedgangen over Prizzi – uendelig smukt syn.
Book på totogreco86@hotmail.it
4. Prizzi – Castronovo 24,5 km
I Castronovo overnattede vi hos Giorgio i Le Camere dell’emiro. Det er et moderne istandsat byhus, som ligger tæt ved Bar la Piazza, der har fremragende mad. Vi gav 509 kr. for et dobbeltværelse.
Book på cameredellemiro@gmail.com
5. Castronovo – Acquaviva Platani 23 km
Her overnattede vi ikke, men næste gang vil vi bo på Acquaviva Platani B&B (Vincenzo Vullo) lige på torvet, som vi har hørt godt om fra andre vandrere. Vær opmærksom på, at man ikke kan få aftensmad i byen, så planlæg efter det.
Book på vulloenzo74@hotmail.it
6. Acquaviva Platani – Racalmuto 28 km
Her overnattede vi ikke, fordi vi vandrede andre etaper, men vi har hørt, B&B Gli Zii di Sicilia er fremragende
Book B&B Gli Zii di Sicilia her (reklamelink)
7. Racalmuto – Joppolo Giancaxio 24 km
I Joppolo Giancaxio overnattede vi i egen lejlighed hos Maria Grazia. Vi gav 544 kr. for to personer.
Book på mgmangione@libero.it
8. Joppolo Giancaxio – Agrigento 14 km
I Agrigento overnattede vi hos Alfonso Massimo. Vi gav 453 kr. for et dobbeltværelse.
Elleve etaper: Magna Via Francigena med 17 km pr. dag
1. Palermo – Monreale 9,5 km
2. Monreale – Sant’Agata 22,3 km
3. Sant’Agata – Corleone 21,5 km
4. Corleone – Prizzi 19,5 km
5. Prizzi – Castronovo 24,5 km
6. Castronovo – Cammarata 14 km (12+2)
7. Cammarata – Acquaviva Platani 13 km (2+11)
8. Acquaviva Platani – Milena 20 km
9. Milena – Grotte 13 km
10. Grotte – Joppolo Giancaxio 19 km
11. Joppolo Giancaxio – Agrigento 14 km
1. Palermo – Monreale 9,5 km
Etapen her er byvandring hele vejen, og oplagt at vandre på din ankomstdag. Kilometrene er målt fra herberget, hvor du finder pilgrimspas, via Palermos katedral og til Monreale. Monreales katedral er UNESCO verdensarv og værd at besøge.
Se overnatningssteder i Monreale (pdf)
2. Monreale – Sant’Agata 22,3 km
Vi har hørt rigtig godt om Agriturismo Sant’Agata, som ligger på landet, midt på stien – 537 kr. for to personer:
Book Agriturismo Sant’Agata (reklamelink)
3. Piana degli Albanesia – Corleone 21,5 km
I Corleone overnattede vi i Selenes lejlighed ‘La Ginestra’ 491 kr. for to personer.
Book på ninomarsalisi19@gmail.com
4. Corleone – Prizzi 19,5 km
I Prizzi overnattede vi i egen lejlighed hos Salvatore – 509 kr. for to personer. Prizzi ligger så uendelig smukt på en bakkekam – se bare denne akvarel en pilgrim før os har tegnet af ankomsten til byen.
Book på totogreco86@hotmail.it
5. Prizzi – Castronovo 24,5 km
I Castronovo overnattede vi hos Giorgio hos Le Camere dell’emire. 509 kr. for et dobbeltværelse.
Book på cameredellemiro@gmail.com
6. Castronovo – Cammarata 14 km (12+2)
Vi faldt komplet for et overnatningssted, der ligger et stykke uden for byen. La Casetta Sulle Nuvole er det mest vidunderlige lille stenhus med panoramaudsigt over Cammarata. Her kunne vi snildt bo i en uge eller mere.Vi gav 658 kr. for to personer.
Book på Book på domenicovicari74@gmail.com eller +39 3498166168
7. Cammarata – Acquaviva Platani 13 km (2+11)
Her overnattede vi ikke, men næste gang vil vi bo på Acquaviva Platani B&B lige på torvet.
Book på vulloenzo74@hotmail.it
8. Acquaviva Platani – Milena 20 km
Her overnattede vi ikke, men det er muligt at finde overnatning i Milena.
>> Se overnatningssteder i Milena (pdf)
9. Milena – Grotte 13 km
I Grotte overnattede vi i Stefanos barndomshjem. 439 kr. for en lejlighed.
Book på salvaggio@grottevacanze.com
10. Grotte – Joppolo Giancaxio 19 km
I Joppolo Giancaxio overnattede vi i egen lejlighed hos Maria Grazia for 544 kr.
Book på mgmangione@libero.it
11. Joppolo Giancaxio – Agrigento 14 km
I Agrigento overnattede vi i egen lejlighed hos Alfonso Massimo for 453 kr.
Hvad betyder reklamelink?
Når der står (reklamelink) efter et link, betyder det, at hvis du booker overnatningen via linket, går en brøkdel af betalingen til at finansiere Frie fodspor. Booker du via et reklamelink, støtter du Frie fodspor, og booking.com tjener mindre. Din pris for overnatningen stiger ikke, men du hjælper os.