VANDRERUTE Heide Himmel: Lüneburger Heide set fra oven
Reklamesamarbejde med Lüneburger Heide
Hej fra #heidehimmel! Der er lige åbnet en trætopsti i Nordtyskland, der ligger oplagt som et stop på vejen sydpå eller hjem igen
Ideen i Heide Himmel er simpel: Oplev de tyske skove oppefra! Du stiger selv derop meter for meter ad træbroer, indtil du overhaler trætoppene og skuer ud over et vidtstrakt landskab, der er et tysk puslespil værdigt.
Find Heide Himmel
Trætopstien Heidehimmel ligger en time syd for Hamborg tæt på A7.
Adresse: Wildpark 1, 21271 Hanstedt, Tyskland
Byen i solen! Set fra toppen af trætårnet.
Torbens højdeskræk har ikke stukket fjæset frem i dag! Heller ikke selvom der lige under trætopstien ligger en wildpark med fascinerende udsyn/nedsyn til hvide ulve og andet godt.
Hvad koster det at komme ind i Heide Himmel?
En tur på trætopstierne alene koster 9 euro for en voksen – vil man have parken med vilde dyr med, er prisen 19 euro.
Turen går hele vejen op i toppen af trætårnet her.
Er Heide Himmel en udflugt værd?
For os var Heide Himmel et godt stop – men ikke et sted vi ville køre på udflugt for alene, hvis der var fx en time hver vej. Til gengæld et rigtig godt bud på et sted at strække benene og trække vejret for børn såvel som for voksne. Vi er måske også stadig noget forblændede af Skovtårnet i Haslev. Her kan Heide Himmel sagtens være med på udsigten, men ikke samme arkitektur, der slår benene væk under en.