GUIDE Er der et sted på Hærvejen, hvor man lægger en sten ligesom på caminoen?

På caminoen er traditionen med at lægge sten ved Jernkorset kendt og elsket af pilgrimme fra hele verden. Men findes der egentlig et lignende sted på Hærvejen?

På Caminoen bærer mange pilgrimme en sten med sig fra hjemlandet for at lægge den fra sig ved foden af Jernkorset, Cruz de Ferro, som symbol på ønsket om at give slip på bekymringer, tvivl eller sorger. År for år vokser stenbunken sig større som et smukt billede på, hvordan tusindvis af pilgrimmes liv og håb fletter sig sammen. Stedet har en magisk dragende virkning på pilgrimme, og er et vigtigt pejlemærke på den 800 km lange pilgrimsrute Camino Francés.

Hærvejens hemmeligheder

Da vi vandrede Hærvejen, spurgte vi nysgerrige os selv: Findes der egentlig en tradition eller et sted på Hærvejen, der minder om stenbunken under Jernkorset på caminoen?

Og ved du hvad? JA – det gør der simpelthen! Det fandt vi ud af, da vi på en konference om Hærvejen kom i gruppe med en erfaren forvalter i Silkeborg Kommune, Poul Erik Thystrup. Han brænder lige så meget for Hærvejen, som vi gør, og vidste, at der indtil 1930’erne faktisk var en gigantisk stenrøse langs Hærvejen ved Stenholt Krat – plus en mindre stenrøse kort derfra.

Hærvejens Cruz de Ferro

Den store stenrøse på Hærvejen var oprindelig en grav, som forbipasserende begyndte at bruge som ‘stenkast’. Hærvejen var dengang hovedfærdselsåren ned gennem, og efterhånden som de mange hærvejsfarere lagde en sten her, voksede stenbunken til enorm størrelse, så den til sidst dækkede et areal på hele 700 kvadratmeter og en højde på tre-fire meter. Vejnavnet lige her tegner en tyk streg under den glemte historie: Stenrøgelvej. Røgel betyder stak, stabel eller dynge.

Stenrøsens endeligt

Desværre har vi ikke altid haft den viden om eller respekt for den slags kulturminder, vi har i dag, så stenrøsen endte sine dage på dramatisk vis: I starten af 1900-tallet blev en stor del af stenene fjernet og brugt til at brolægge Hernings gader, og i 1927-1938 sørgede et beskæftigelsesprojekt for, at de sidste af den store stenrøses sten blev slået til skærver og brugt til vejfyld. Det var så den historie.

Så mange menneskers håb samlet på et sted

I denne uge har vi haft den helt særlige oplevelse at få lov at se det sted, stenrøsen var. Den er stadig helt tydelig i landskabet, og hvor mystisk det end lyder: Vi mærkede så stærkt håbet og ønsket om en sikker færd, som har fået pilgrimme og andre hærvejsfarende til at lægge en sten lige her. Dengang, i en fjern tid, hvor det at bevæge sig op eller ned gennem Jylland var med livet og helbredet som indsats. At stå her midt i krattet omfavnet af de gamle,  krogede ege, der har set det hele, kommer vi ikke til at glemme. Tiden er stor. Vi er små.

Som så mange andre steder har Hærvejens spor på dette sted i Stenholt Krat flyttet sig lidt gennem årene, fx når det gamle spor blev for vådt eller opkørt. Derfor er der i dag små 300 meter fra stien til den oprindelige stenrøse, som ligger på privat grund. At opleve dette sted står så stærkt, at vi egentlig synes, der kun er en ting at gøre: Starte forfra med traditionen om at lægge en sten på Hærvejen. Så det er, hvad vi gør!

Vil du være med?

Poul Erik har fundet et sted langs Hærvejens nuværende placering, hvor det er muligt og lovligt at starte en ny stenrøse på Hærvejen! Og DU kan være med – og hvor vi håber, du vil!

Hærvejens genskabte stenrøse kommer til at ligge tæt på halvvejs mellem Hirtshals og Padborg – 265,2 km henne ad Hærvejen, når du starter fra Hirtshals. Det er godt 41 km syd for Viborg og blot et stenkast (!) fra Christianshøj shelterplads.

Er du nysgerrig på Hærvejens gamle stenrøser?

Vi er ved at grave mere viden frem om Hærvejens stenrøser. Her er hvad vi indtil nu har fundet af kilder:

• Læs mere om fortidsminderne i Stenholt Krat
• Se flere billeder fra Stenholt Krat
• Du kan se dem begge tydeligt på de håndtegnede kort i Mads Lidegaards bog Hærvejen i Viborg Amt (side 79).