GUIDE Vandretur væk fra Mallorcas turister

Selv hvis du bor i Port d’Alcúdia, et af Mallorcas topturistede områder, er stilheden lige om hjørnet, hvis du tager vandrestøvlerne på

Bliver du træt af badehåndklæder på stribe og dyre turistfristelser i Port d’Alcúdia, behøver du ikke fortvivle. Der er rigtig fine udflugter til fods lige om hjørnet.

Alcúdia-halvøen har fine vandrestier, som bringer dig ud på Mallorcas solbeskinnede bjergsider. Her har du verden for dig selv…

Vandring blandt vilde geder

Omtrent halvvejs mellem kystbyen Port d’Alcudia og den gamle by Alcúdia kan du nemt starte på vandreruterne. Vi cyklede derud. Turen vi gik var ud om udsigtspunktet La Victoria. Du kommer gennem et smukt stenet, kuperet landskab og vandrer blandt vilde geder. Efter cirka halvanden time når du klinten La Victoria.

Vild og øde strand

På vej tilbage ad rundturen slog vi smut ud om strand Coll Baix, der ligger helt afsides. Supersmukt – og gad vide, om du finder mere øde strande på Mallorca? Der var seks andre mennesker i alt, da vi var der midt i juli.

Bølgerne ved den lille og godt hemmelighedsfulde bugt er mere end vilde. Så vilde, at badning ofte er farligt. Men vi fik dyppet vores varme vandrefødder inden turen hjemad. Turen ud og hjem fra Coll Baix er omkring tre kvarter hver vej.

Vandretur til den gamle by

Fra turistbyen Port d’Alcúdia kan du gå til den gamle by Alcúdia på tyve minutter. Den gamle by er intens og smuk, omringet som den er af den gamle bymur, som du kan gå rundt ovenpå.

6 replies
  1. dorthe
    dorthe siger:

    Hejsa
    spændende tur, som jeg gerne vil gå/vandre
    Hvor lang er turen, er den godt afmærket?
    Mvh Dorthe

    • Marie
      Marie siger:

      Kære Dorthe. Det er lidt skægt at gense denne artikel for os. Det er en af de første vi skrev på bloggen nogensinde. Set i bakspejlet er den godt nok ikke særlig anvendelig! I dag prøver vi at gøre alle guides brugbare:-) Nå… Turen ligger langt tilbage, og vi trackede desværre ikke noget dengang. Vi kan huske så meget som at vi vandrede den efter skiltene, du ser billeder af. Vi oplevede ingen problemer overhovedet med at gå efter dem – men der kan jo være sket noget siden dengang. Den præcise rute er vi i tvivl om, men vi mener det må være denne 12 km rute: https://www.moonhoneytravel.com/talaia-d-alcudia-hike/ Bemærk at godt fodtøj er helt nødvendigt og at det er vigtigt at have rigeligt vand og solcreme med, hvor der er vistnok ikke skygge på turen. Læs endelig videre ved at google andre og nyere erfaringer med ruten når nu vi ikke kan hjælpe mere konkret. Bedste hilsner Torben og Marie

  2. René Rose
    René Rose siger:

    Tænker på solferie fra ca 16.10 og 1 uge.
    Hvor langt sydpå?
    Vandre og køre rundt
    Prisklasse ca 8000 kr
    Mvh René Rose

    • Marie
      Marie siger:

      Hej René. Det er lidt udenfor det vi er eksperter i. Vi lejer aldrig bil. Hvis du søger generel vandreinspiration er du velkommen til selv at læse hvad vi har her på bloggen under destinationer, og ellers kan du også spørge i gruppen Spørg en rejseblogger på Facebook. Der er nok flere, der rejser på den måde du beskriver. Vejret i oktober – der kan du ikke være sikker på solferie i Europa, vil jeg mene. Du kan sagtens være heldig, men ikke sikker. Held og Lykke med det.

  3. Jane Rubæk
    Jane Rubæk siger:

    Hej.
    Ved du om der må overnattes i telt på gr 221 eller skal der overnattes på refugier m.m.?
    Jeg har svært ved at finde oplysninger om det.
    På forhånd tak for hjælpen.
    Hilsen Jane

Kommentarer er lukkede.

MERE OM SPANIEN