GUIDE Mad på caminoen


Hvad spiser I på caminoen? Får I overhovedet mad? Det var søsters nysgerrige spørgsmål, da vi startede Frie fodspor. Så her til ære for søs: Namme-nam… for ja, vi er ekstra sultne, når vi vandrer

Vi elsker de stille spisepauser i naturen på caminoen, så for os er mad på caminoen først og fremmest noget, vi har i rygsækken. Det betyder, at vi går efter mad, der kan holde sig i rygsækken i mange timer, også i sol.

Findes et bedre madpakkested?

Mad, der holder i en solvarm rygsæk på caminoen

  • Baguette (vil du have de grove, hedder det ’pan integral’)
  • Pateer på dåse eller glas – finas hierbas (svinekød med krydderurter), pimientas (svinekød med peber), atún (tun) og pollo (kylling)
  • Cecina (egetræsrøget oksekød – kend det på den dybe, næsten sorte farve)
  • Røget skinke (fx jamón ibérico). Kogt skinke kan slet ikke holde sig i varmen
  • Udvalgte oste (queso) – tag chancen og prøv dig frem…
  • Tortilla francés (æggekage med kartoffel og løg)
  • Tomater (tomates)
  • Oliven (aceitunas)
  • Nektariner (nectarinas)

Tjek indkøbsmulighederne på caminoen

Vi tjekker altid en dag frem, hvad indkøbsmulighederne er, så vi ved hvornår vi kan proviantere. På de store ruter er det praktisk taget umuligt at mangle indkøb, men på de mindre befærdede kan der godt være længere mellem købmændene. Den bedste måde at vide, hvor du kan købe ind, er at købe en app til din camino – vi bruger apps fra Wisely/Wise pilgrim.

Hvad med morgenmaden på caminoen?

Morgenmaden (desayuno) kan godt være noget sparsom og dermed et problem for en morgensulten dansker som mig… Efter flere caminoer har jeg dog lært at håndtere måske at skulle gå uden, hvis der ingen åben bar er. Eller spise resten af brødet fra igår… Er der en åben bar, er valget som regel mellem ‘tostados’ – en slags ristet baguette eller brød eller en eller anden slags lillebitte færdigkage. Til gengæld kan du se efter appelsinerne, og bestille en friskpresset ‘zumo de naranja’.

Café con leche: Klassisk camino!

Kaffen er vidunderlig i stort set hele Spanien og Portugal. Endnu mere, når man har vandret måske tyve kilometer til første åbne café. Indtag den med churros – en særlig spansk morgenhaps, der smager lidt som æbleskiver. Vil du have kaffe uden mælk, så bed om en ‘americano’.

Pilgrimsmenuerne på caminoen – hvad går det ud på?

I langt de fleste byer er der en restaurant, der tilbyder en særlig pilgrimsmenu med tre retter mad og drikkevarer for ti euro pr. person. Det er simpel mad, du bliver mæt af – fx suppe, salat eller pasta til forret, så fisk eller kød til hovedret og is, yoghurt eller karamelrand til dessert. Plus for os: En flaske rosé (rosado).

En meget almindelig pilgrimsmenu: Macaroni med tomat og smeltet ost – bagefter kylling med grønt.

Ganske få steder kan du være heldig med en kulinarisk oplevelse som pilgrimsmenu. Vi prøvede det restaurant ‘Me gusta comer’ i Rionegro del Puente på Camino Sanabrés.

Sirligt anrettet landlig mad, der smagte helt eventyrligt. Vi nød den skulder ved skulder med alle de lokale, som kiggede ind til frokost. Vi så vist trætte ud, for de kom over med deres chupitas til os. Chupita betyder løst oversat ‘en lille en’.

Hvad hedder de lokale vine langs caminoen?

Er du i Galicien og til hvidvin: Spørg efter en Albarino eller en Ribeiro… Rødvin hedder ‘vino tinto’, hvidvin ‘blanco’ og rosé ‘rosado’.

Tapas og raciones

Til den lille sult når rygsækken er tom, går vi tit efter tapas og raciones. Begge dele er små retter – raciones lidt større end tapas. Vil vi have maden med hjem fra baren, beder vi om ’para llevar’ – takeaway.

Tjek vores yndlings-tapas-sted i Santiago her

Den mest ikoniske tapas er for mig Pimientos de Padrón. Små grillede pebre, der har en iboende spænding i sig: De er generelt ikke stærke, bortset fra cirka hver tiende, som til gengæld er rygende hot. Af samme grund kaldes retten ofte det spanske køkkens russiske roulette.

På den portugisiske camino vandrer du lige forbi det sted i Spanien, de små pimientos allerførst blev dyrket: Ved klostret Herbón lige uden for byen Padrón. Kommer du forbi første lørdag i august, så mis ikke den lokale fest ‘Festa do pemento’, som den hedder på galicisk.

Foto: Tak til turismo.gal

Hvornår er køkkenerne åbne langs caminoen?

Kort sagt: Køkkenerne i Spanien er åbne, når du mindst venter det, og lukkede, når du er mest sulten! Frokost er fra cirka 14-16. Aftensmad er tidligst fra klokken 20. Hvis du er meget, meget sulten, kan det være, du kan snakke dig til noget brød, selvom der er lukket, eller endnu bedre, til en tortilla. Er den ‘francés’, betyder det omelet kun med æg. ‘Tortilla espaniol’ er den gode spanske version med kartofler og løg.

Hvad vi finder på vejen

Langs caminoen kan du sagtens være heldig med både mirabeller, brombær og figner. Naturens eget spisekammer. Mest til fornøjelse – men ekstra godt, når rygsækken er tom for mad.

Vandkilder langs caminoen

Der er meget stor forskel på hvor mange vandkilder der er på de forskellige caminoer. For eksempel Camino Sanabrés har stort set ingen, mens Portugués og Inglés har ganske mange. Vi tjekker altid, om det er drikkevand. ‘agua potabile’ betyder drikkevand, og så fylder vi trygt vandflakerne. Står der ’agua no potabile’, kan det ikke drikkes.

Smukke vandsteder – men ikke drikkevand, når der står ‘agua no potabile’. Du kan også finde kilder, hvor der står ‘auga non tratada’. Det er drikkevand, som ikke har været på vandværk. De lokale elsker det – og det samme gør jeg.

Postevand eller vand på flaske?

Vi smager på postevandet overalt i Spanien. Smager det for meget af klor et sted, køber vi flaskevand den dag, ellers ikke. Vi har som regel to drikkedunke hver på trekvart liter – de store dunke kan nemlig ikke være i rygsækkens sidelommer. Har vi adgang til fryser, får vi frosset en flaske vand ned til næste dag, så vi har koldt vand.

Drikkedunken bliver fyldt ved en af kilderne med drikkevand – her på Camino Inglés.

Selvbetjente barer

På strækninger uden barer og byer laver de lokale tit selvbetjente barer eller hvilesteder. Her finder du typisk kiks, frugt og en termokande med varmt vand til te, kaffe eller suppe.

Kaffe og køer – klassisk caminoøjeblik

Se med på min kaffepause på Camino Sanabrés…

Synonymer: Vann, vatten, mat  (de alternative stavemåder her er for at gøre det nemt for norske og svenske læsere at søge efter viden hos os…)
4 replies
  1. Line
    Line siger:

    Hejsa, jeg skal ud og gå camino frances (dog kun Leon-Santiago😉) lige om snart og kan simpelthen ikke slippe nervøsiteten for om jeg mon kan risikere at blive syg af vandet rundt på ruten. Hvordan er jeres erfaringerne med det, er i selv blevet syge? Eller mødt nogle der er blevet syge af det?

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Line. Mit ærlige svar: Jeg har været syg to gange på caminoen med maveonde. Om det skyldes vandet eller ej aner jeg ikke. Det kan også bare være almindelig roskildesyge og umuligt at opklare. Begge gange har jeg drukket postevand. Men omvendt har jeg været af sted utallige gange og også drukket postevand, endda fra samme vandpost UDEN at blive syg. Så jeg tør ikke sige at noget skyldes vandet. Det kan også bare være jeg er blevet smittet med noget på en sovesal eller lignende. Hvis du er urolig præcis for vandet, koster flaskevand næsten ingenting i supermarkedet. Hilsen Marie

  2. Sofie
    Sofie siger:

    Hej. Vi planlægger at gå fra Porto til Santiago til næste sommer. Jeg er vegetar, der dog spiser fisk. Tror du det kan lade sig gøre?

    • Marie
      Marie siger:

      Åååååh, neeej….. Få mig nu ikke til at huske Portugals lækre fisk! Portugés er efrter min mening den camino med allerbedst med og mums, vi fik meget god fisk. Generelt kræver det på camino lidt ekstra omtanke, når du er vegetar, og mange har fx postejer med eller andet i rygsækken. Der findes en særlig camino-vegetargruppe, hvor jeg er sikker på du kan finde mange gode råd fra nogen, der ved mere end jeg om det. Jeg ved jeg selv er med i den, men lige nu kan jeg simpelthen ikke finde den igen. kh Marie

Kommentarer er lukkede.

MERE OM CAMINOEN