GUIDE Rundrejse i Sydvietnam
Nordvietnam eller Sydvietnam i julen? Vil du som os af sted med plus tredive grader over jul og nytår, er det sydpå i Vietnam, du bør vælge. Nord skulle være smukkere, men til gengæld er der regntid over julen
Vi var begejstrede, da vi tre måneder før afgang fandt billetter til 3.300 pr. person tur/retur med Emirates hele vejen via Dubai til Ho Chi Minh City (2018). Det gav os femten overnatninger i Vietnam.
Det fede ved denne her rundrejse er, at I får set de unikke must sees i Sydvietnam, men samtidig får oplevelser off the beaten track i bjergene og et par dage ved kysten.
15 dages rundrejse i Sydvietnam
- Ho Chi Minh City: To nætter. Se vores bud på det helt rigtige hotel
- Mekong: Tre overnatninger på homestay i Can Tho. Se mere om Mekongs flydende markeder – Vietnams spisekammer
- Tre overnatninger i nationalparken Cat Tien: Tre overnatninger. Se vores tips til junglen i Vietnam
- Bao Loc: En nat. Oplev solopgangen fra det buddhistiske tempel Linh Quy Phap An
- Dalat: To nætter i bjergene med gode muligheder for vandreture
- Mui Ne: Tre nætter ved havet i Mui Ne. Tjek vores guide, hvis du vil til havet i Mui Ne
- En nat i Ho Chi Minh
Hvordan kommer vi rundt?
Vores tur er planlagt low budget, så vi tog bussen rundt. Det var hurtigere og faktisk også mere behageligt end den private transfer, vi tog en af dagene. Rundrejsen her er med en tilføjelse af byen Dalat, for tager I den med, kommer I nemmest muligt rundt ad et ok vejnet, og turen passer med ruterne hos vores yndlingsbusser i Vietnam, Phuong Trang