PAKKELISTE Mit bedste gear til caminoen


Siden jeg startede med at vandre, er jeg blevet klogere på, hvad der fungerer for mig. Se, hvad jeg har i rygsækken og hvorfor

Indholdet i min rygsæk har udviklet sig meget. Belært af ærgrelser og bitre erfaringer er jeg nu der, hvor der skal meget til, før jeg skifter noget som helst vandreudstyr ud.

Min poncho er min hule

Isoleret set er min regnponcho det køb, jeg har gjort til caminoen, der har gjort den største forskel.

Det geniale ved en poncho er, at den dækker din krop, dit hoved, rygsækken og det meste af benene i et snuptag. Vi savnede en regnponcho med højt vandsøjletryk, reflekser og en god pasform, så vi har designet denne her, der kan lynes op foran som en jakke og har plads til rygsækken:

Ponchoen har reflekslogo med en caminomusling både for og bag. Vi er ved at redesigne denne poncho og håber  at have den på lager senest august 2024.
Find vores regnponcho der dækker rygsækken her i vores lille vandreshop 

Trick: Det tyrkiske håndklæde

Ved første blik ser det ud som om jeg har tørklæde på på billedet øverst. Men det ER faktisk mit håndklæde, jeg har på… På caminoen har jeg nemlig udskiftet mit syntetiske letvægtshåndklæde ud med et tyrkisk hammam-tørklæde. For da jeg mærkede efter, så hader jeg faktisk den klistrede oplevelse, kunstigt mikrofiber giver mig på huden. Med hammam-løsningen har jeg fem ting på een gang:

  1. Et rart håndklæde
  2. Et tørklæde
  3. En nederdel
  4. En beduinudklædning – suveræn skygge på varme dage
  5. En hue på kolde dage

Vi blev så begejstrede for kvaliteten, at vi fik lyst til at lave et caminodesign. Efter halvandet års søgen fandt vi frem til den fabrik i Tyrkiet, der har vævet mit gamle hammam, og nu væver de caminohåndklæder til os i samme uopslidelige kvalitet.
Find caminohåndklædet her

Vores letvægtshåndklæde fås også i en lille version med caminostriber.
Find det lille caminohåndklæde her

Ultralet sari som håndklæde

Efterhånden som jeg har fået mere fokus på at vandre så let som overhovedet muligt, vælger jeg ind imellem en ultralet sari frem for hammam som håndklæde. Indrømmet: En sari er på ingen måde lige så anvendelig som mit hammam, og det har ikke samme tørrekapacitet overhovedet, fordi det er så tyndt. Og det bliver gennemsigtigt, når det er vådt. Til gengæld er vægten blot 64 gram – så er du til ultraletvægtsvandring, er en sari værd at overveje.
Find vores ultralette sari med håndtrykte muslinger

En sari er en ultralet løsning til dig der vil finde et håndklæde til dine vandreture

Sari – ultralet håndklæde til pakkelisten

Uld er guld på caminoen

Den største udskiftning i min rygsæk kom, da jeg prøvede at vandre med uld. Uld udkonkurrerede alt tøj, jeg ellers havde haft på overkroppen – fra fleece til løbetoppe.

Uld har den gode egenskab, at det holder mig varm, når vejret er koldt – og kold, når vejret er varmt. Nu fryser jeg ikke længere i pauserne, eller når jeg er våd efter regn eller svedig efter en bakke. Og nej, det kradser ikke. Så nu er bh, tanktop, langærmet cardigan, pandebånd, sokker, pyjamas og sovepose i uld!

Det syntetiske skiundertøj, jeg startede mit caminoliv med, er skiftet til en tyk uldversion fra Bergans. Det er samtidig mit ekstra lag på meget kolde dage. Den sur-søde stank af svedigt sportstøj slap jeg lykkeligt af med i samme runde. Uld er nemlig i høj grad selvrensende. Du bliver glad for at spare vasketid, når du vandrer dag efter dag på caminoen.

Deodorant der virker!

Det lyder indlysende, men hvor er jeg bare glad for at have fundet en deodorant, der faktisk virker! Har en aversion mod deodoranter, der egentlig ikke gør meget andet end at pøse sød duft ovenpå sved. De sidste ti år har jeg brugt 5 Days DEO, og i min bog findes der ikke nogen bedre deodorant til vandrere: Den virker i flere dage, er fri for parfume og parabener, har højeste score i Forbrugerrådets Tænk Kemi og er godkendt af Astma Allergi Danmark. Beholderen er let og lille, og går med i håndbagagen.
Find 5 Days DEO her

Five days deo

Sports-bh i uld

Min sports-bh er også i uld ud fra samme argumenter. Jeg har Hellner Sarkas Wool Seamless Bra Women. Jeg medbringer kun den, jeg har på, for den klarer sig fint med luftning, og behøver ikke vaskes hver dag, som du risikerer at skulle med en sports-bh i kunststof. Den holder godt på sagerne! Jeg synes den er stor i størrelsen – overvej at gå en størrelse ned. Vi er ved at udvikle vores egen sport-bh i merino – mere om det senere!

Underbukser uden syninger

Hold nu op, jeg har købt meget bras før jeg fandt nogle underbukser, der fungerer for mig til at vandre i! Jeg nævner i flæng: Kradsende uldunderbukser, flagrende uldunderbukser, møgdyre Sloggi der gik i stykker før første vask for ikke at forglemme mikrofiber fra H&M, som jeg bogstavelig talt går røven ud af på rekordtid. Men så…. kom vi til Japan for at vandre – og lagde vejen forbi det japanske tøjmærke Uniqlo. Deres ‘Airism ultra seamless high rise briefs’ sidder supergodt på mig, tørrer ekstremt hurtigt, og er meget holdbare.

Sommeruld testet på de dejligste babyer

Jeg har afprøvet meget dyrt og fancy uld i de ‘rigtige’ brands, men med min tanktop er jeg simpelthen endt med det samme prisvenlige mærke, som jeg puttede mine poder i, da de var babyer: Joha. De har en uld-silkeserie, der holder rigtig godt på trods af hvad jeg byder det af daglig brug, tumbling, maskinvask, vask med andet end uldsæbe osv. Jeg kalder den sommeruld, fordi det er en dejligt luftig kvalitet, som er rar, selv i hedebølge (og hedeture!). Valget af tanktop i stedet for en T-shirt kom, da jeg opdagede, hvor meget jeg sveder, når jeg er i fuld trav – så er det dejligt med vind under armene.

Mellemlag: Merinocardigan med lynlås og uden hætte

Fordi mit inderste lag er en tanktop, har jeg faktisk mit mellemlag i direkte kontakt med armhulerne. Derfor er det afgørende, at mit mellemlag ikke kommer til at lugte af sved. Det lærte jeg på den bitre måde på min første camino, da jeg havde valgt en fleececardigan, der allerede på dag to stank, så jeg mangler ord… Uld viste sig at være den gode løsning for mig – det er nemlig meget modstandsdygtigt ift. lugt.

Merinocardigan med lynlås

Min merinocardigan er mellemtyk, med lynlås og uden hætte. Den løsning har fulgt mig, lige fra jeg opdagede uld. At den kan lynes helt op er et must for mig, så jeg hurtigt kan lyne åben, når jeg bliver varm op ad bakke, og lyne til, når jeg fryser. Det kan man ikke med en langærmet trøje. Hætte undgår jeg, fordi jeg synes den kommer i karambolage med rygsækken.

Min merinocardigan har jeg selv sat i produktion nu, og woooow, jeg elsker den. Materialet er suverænt blødt – 70 % merinould (mulesing free), 27 % bambus og 3 % elasthan. Cardiganen er dejligt figursyet og har hyggelige huller til tommelfingrene – den findes også i en lige model.
Find vores merinocardigan her

Puffjakke: Ultralet, vindtæt og varm jakke

En ultralet puffjakke er en klassiker som vandrer. Jeg har erfaring med to forskellige: Patagonia Micro Puff og Montbell U.L. Thermawrap Jacket Women’s. Begge er alle pengene værd, hvis du spørger mig.

Patagonia Micro Puff var min første. Den er varm og vindtæt og kan pakkes sammen i lommen, så den fylder nærmest ingenting. Meget hårdfør og holdbar. Selv efter tre år var den i super og blev solgt videre brugt. Pas på, når du kigger efter puffjakke – Patagonia har nemlig også Nano Puff, der slet ikke er ligeså let.

Shelter på Hærvejen - Patagonia Micro Puff jakke

Patagonia Micro Puff i large

Nu har jeg Montbell U.L. Thermawrap Jacket Women’s. Den er en anelse lettere. Desværre pakkes den ikke ned i lommen, men der følger dog en pakkepose med. Montbell er mat i stoffet, og det kan jeg godt lide. Lige så varm og vindtæt som Patagonia. Holdbarheden hen over årene ved jeg endnu ikke noget om med denne jakke, for jeg har kun vandret et år i den.

Vandrer på den oversete Lillebæltstien

Montbell U.L. Thermawrap Jacket Women’s. Størrelse large i farven Crimson

Halsedisse som værn mod vinden og meget mere

Mine ører er meget lidt begejstrede for blæst. På mine første caminoer havde jeg derfor pandebånd med. Det er erstattet af en halsedisse nu, fordi jeg synes den kan bruges til meget mere: Til at lune halsen og nakken, som pandebånd, hårelastik, hue, bandana, balaclava eller vanter i en hurtig vending.
Faktisk blev jeg så glad for halsedissekonceptet, at vi designede vores egen halsedisse i caminomønster – køb den her

Uldne nætter på den dejlige måde

Mine første tre caminoer sov jeg i silkeinderpose og fleecetæppe. Egentlig gik det ok, men hurra var det ikke: Der var intet stræk i silkeposen, så det blev klaustrofobisk – til gengæld var den så glat, at fleecetæppet gled af.

Det sluttede, da jeg fik chancen for at prøve en uldsovepose. Meningen var egentlig, at den skulle bruges, når jeg vandrer. Men indtil videre er min dyne pakket ind i skabet, og jeg sover i uldposen til hverdag! Jeg elsker, at den er varm, når jeg fryser, og kølig, når jeg har det for varmt. Bedste nattesøvn længe. Uldposen er god til dig, der overnatter indendørs, fx på herberger og vandrehjem. Den er på ingen måde så varm som en sovepose, men du kan med fordel bruge den som inderpose i en sovepose, hvis du sover ude. Når jeg engang skal vandre en ægte vintercamino, tager jeg to uldsoveposer med og laver lag på lag.

Vi er så glade for konceptet, at vi har sat vores egne uldposer i produktion i caminodesign. Uldposerne har er blå med striber i et diskret, hvidt mønster af muslinger og fås i tre længder. Uldposen er i merino og har rigtig meget stræk, som gør den behagelig, og stoffet er åbent/luftigt. Se vores uldposer her

Ørepropper der faktisk virker

For mig er ørepropper helt essentielle, uanset om vandrer med telt, sover på sovesale eller værelser. Det er aldrig til at vide, hvilken slags larm, der kan spolere nattesøvnen – morgenfriske fugle, trafikstøj, snorken, you name it…. Jeg har prøvet disse to slags ørepropper i håbet om nattesøvn:

  • Silikoneørepropper (se billedet) – små 90 kroner for tre par. De skal formes flade og sidde ret yderligt i øregangen. Fungerer væsentlig bedre end alt med skum, jeg har afprøvet.
  • Formstøbte ørepropper: 795 kr. for et par bestilt hos Audionova. De lukker en del mere lyd ude end silikoneørepropper. Tag dig tid til at lære at sætte dem i og ud korrekt i butikken, så går tilvænningen hurtigere. Eneste ulempe for mig er, at formstøbte ørepropper ind imellem sidder så tæt, at der kan komme undertryk og lidt ørepine. Samtidig skal man vide, at en del af generne ved en snorkende sidemand skyldes vibrationer, og dem kan ingen ørepropper fjerne.
    Se formstøbte sovepropper her hos Audionova

Om de formstøbte ørepropper er prisen værd for dig, ved du bedst. Nogle er mere lydfølsomme end andre.

Nederdel… når du vandrer?!?

I min optik er nederdel komplet overset som tøj til friluftsliv. Benene har fuld bevægelsesfrihed, der er masser af luft, og det bliver ikke nemmere end en nederdel, når du sætter dig på hug;-). Jeg har både korte og lange vandrenederdele.

  • Kort nederdel: Purple Rain adventure skirt har jeg vandret meget i. Den er nogenlunde let, og har praktiske lommer inkl. en genial skjult lomme. Vi arbejder på at designe vores egen vandrenederdel, som bliver er ultralet og forenklet videreudvikling af Purple Rain adventure skirt.
  • Lang vandrenederdel: Jeg vandrer næsten altid i lange nederdel – Macabi Travel Skirt. Den er jeg så uendelig glad for at den næsten er mit andet hjem… Se min test af Macabi Travel Skirt her.

Nogle kvinder oplever, at lårene skaver mod hinanden når de vandrer i nederdel. Det har jeg aldrig prøvet. Men har du det problem, kan nederdel med indershorts være en løsning – de kaldes ‘skorts’. Men bemærk det er varmere med to lag. Måske er shorts og bukser bare en bedre løsning for dig.

Vandresko, løbesko, vandrestøvler – værd at vide

Siden vi startede med at vandre, har jeg været utrolig mange sko igennem! At vælge vandresko er nok det største valg overhovedet, når det kommer til pakkelisten. Her deler jeg mine erfaringer:
GUIDE: Vandresko, vandresandaler og vandrestøvler – vores erfaringer

Lange bukser – version 2.0

Jeg startede ud på caminoen i fine, dyre ‘Imingen’ zip off-bukser fra Bergans, som jeg dog hurtigt solgte igen. Lynlåsen på benene irriterede mig simpelthen på de lange distancer, og stoffet strakte ikke nok til at give mig bevægelsesfrihed. Nu har jeg fundet et par lange vandrebukser, der aldrig bliver skiftet, fordi de:

    1. har behageligt stræk på alle leder
    2. virker umulige at slide op
    3. er designet godt til kvindelige kurver (læs: der er plads til lår og numse)

Mine vandrebukser er Haglöfs Midi Flex, og de fås også til mænd og i tre benlængder.

Jeg har også Fjällrävens model Nikka curved, som er meget pebrede, men for mig pengene værd, fordi de sidder så godt og er så behagelige og praktiske. Fjällräven har nemlig endelig fattet det der med kvindenumser og -taljer.

Har du en mere lige-op-og-ned-figur, så lad dig ikke narre af særlige mande- og kvindedesigns. Måske sidder herremodellen bedre end damemodellen på dig.

Skiftesko: Ud med klipklappere og ind med lette løsninger

Skiftesko eller hjemmesko er vigtige at have med på vandretur, uanset om du sover indendørs eller udendørs. På herberger må man ikke gå rundt i vandresko indendørs, og på lejrpladser er skiftesko vigtige, når du skal nemt og sikkert rundt på plads. Samtidig er det dejligt at kunne skifte fodtøj, så fødderne får lidt afveksling og luft efter en lang vandredag.
> Se vores forslag til ultralette skiftesko

Fodcreme – forkælelse fra det tyske medicinskab

Det er en stående joke på caminoen, at fejler du noget, skal du bare finde den næste tysker! De har nemlig suverænt mest medicingrej med – og samtidig ofte bedre produkter, end vi har herhjemme. Min fodcreme er derfor en klassisk hirschtalgcreme fra tyske Röwö. Inden jeg prøvede den, har jeg testet fire andre danske mærker, jeg ikke rigtig blev venner med. Versionen her vandt, fordi den er meget fed, men alligevel trænger ind i huden lynhurtigt. Jeg køber Hirschtalgcreme her hos Marathon Sport.

Kombineret hovedpude og pakkepose

På caminoen kan jeg mærke min krop. Ret hurtigt mærker jeg også, hvor meget herbergernes hovedpudebetræk føles som hospital. Altså har jeg syet et hovedpudebetræk i det blødeste Liberty-stof. Om dagen fungerer betrækket som pakkepose til mit sovegrej. Luksus uden ekstra gram i rygsækken. Hvis du vil sy dit eget betræk, måler en klassisk caminohovedpude 100 cm x 42 cm:-)

Tapen, der forebygger vabler

Compeed-plaster har ikke længere en plads i min taske, for jeg har fundet noget, jeg synes virker bedre. Jeg bruger Leukoplast forebyggende, og har siden da ikke fået vabler.
Se flere tips og tricks om vabler

Fejlkøb og andre fjollede ting, jeg engang slæbte på

Det har været en proces for mig at få min rygsæk ned i vægt. Se her, hvilke fejlkøb og fjollede ekstrating, der røg ud af min rygsæk, fordi jeg aldrig brugte dem.

Vi køber selv vores gear

Vi har ikke samarbejder om sponsorerede produkter, og får ikke penge for omtale af produkter eller butikker. Alt det gear, vi omtaler her, har vi selv købt. Vi handler i de friluftsbutikker, der har det grej, vi er på udkig efter, til den bedste pris.

Synonymer: Ullsovepose, ull, Bluntstones, Blondstones (ordene her er for at hjælpe vores læsere, der staver på andre måder end vi gør…)

103 replies
  1. Annette Roed Sørensen
    Annette Roed Sørensen siger:

    Hej Marie
    Kan du fortælle mig, hvor meget jeres uldposer fylder? Jeg er 185 cm høj, så skal nok op i den længste størrelse.
    Kh. Annette

  2. Heidi
    Heidi siger:

    Kære Marie og Torben
    Jeg skal da klart købe jeres version af Purple Rain-nederdelen! Hvornår regner I med at få den i shoppen?
    Jeg har et spørgsmål vedrørende jeres uldposer. Jeg skal gå den Portugisiske Camino fra den 23. marts næste år. Det er jo i princippet forår, men jeg forestiller mig, at det kan blive ret koldt på herbergerne. Tror I, at uldposen vil være tilstrækkelig varm, eller ville I tage en sovepose med i stedet?
    -Og ville I tage regnbukser og regnjakke med i stedet for regnponchoen på det tidspunkt?
    Mh Heidi

    • Frie Fodspor
      Frie Fodspor siger:

      Hej Heidi. Nederdelen er stadig kun i Maries symaskine, men tredje test kommer med til Japan nu. Der går derfor længe, måske et år….
      Med sovepose tør vi ikke gætte på vejret i disse tider. Hvis det er en kold marts, er sovepose sikrest. Er det en lun, kan uldposen være nok hvis dit uldtøj er tykt. Sovepose er sikrest. Kh Marie og Torben

  3. Lars
    Lars siger:

    Hej og tak for en inspirerende side. Jeg har gået mange af jeres ture på Sjælland og i Skåne og skal afsted til Camino Primitivo i august.
    Jeg ville bestille en sovepose i uld, men kan se, at der ikke er flere i XL. Vil L være lang nok til mig (jeg er 186 cm høj)
    Og så et spørgsmål om vandrestave. Hvis man betaler ekstra for håndbagage, og de og rygsækken overholder målene for flyselskabet, kan man så have dem med i sin rygsæk i kabinen på flyet?
    Venlig hilsen
    Lars

    • Frie Fodspor
      Frie Fodspor siger:

      Hej Lars. Så er du præcis lige så høj som mig (Torben). Jeg bruger den på 180 cm. 200 cm kommer på lager igen i starten af oktober. Vores oplevelse når vi har betalt for håndbagage er, at de ikke tjekkede mål eller kommenterede vandrestave. Begge ture var RyanAir. Men der er jo aldrig nogen garantier desværre. Og skal du mellemlande fx i Stansted eller Bergamo, bliver stavene taget. Vi kan desværre ikke give noget komplet svar her, fordi flyselskabernes regler er forskellige, og hvordan de bliver håndhævet afhænger helt af medarbejderen på arbejde den dag. Generelt er vores oplevelse, at de stiller meget færre spørgsmål, når du har betalt fx 500 kr. ekstra for at få rygsæk ombord. Hilsen Torben

      • Lars
        Lars siger:

        Hej Torben.Tak for dit svar! Et spørgsmål mere: Ville du tage alt det varme tøj fra din pakkeliste med til Camino Primitivo i august? Eller vile du fx lade din Micro Puff blive hjemme?

  4. Elizabeth Dam
    Elizabeth Dam siger:

    Kære Marie og Torben. Mht sokker. Har købt sokker hos jer – helt korte og mellem str. Min mand, som har vandret i militær støvler i årevis, sværge til 2 par sokker i sine støvle. Hvad er jeres mening om dette?

    • Frie Fodspor
      Frie Fodspor siger:

      Hej Elizabeth. Hvis det virker for ham, er det en god løsning for ham. Der er flere veje til Rom. Vores erfaring er, at merinosokker og hyppig luftning af tæer er afgørende. Man kan købe mange fancy og dyre tekniske sokker. Tolags eller to par uden på hinanden har vi hørt om flere der godt kan lide. Vandresokker i merino plus udluftning hver anden time er det vi har bedst erfaring med. Generelt handler meget i vandring om at mærke din egen krop, turde stole på hvad du mærker, og vælge ud fra det. At låne erfaringer fra andre er fine input, men du er eksperten på dig selv og din krop når du vandrer. Hilsen Marie og Torben

  5. Susan
    Susan siger:

    Hej,
    Tak for en super side med massere af brugbar information.
    Jeg har taget 2 mdrs. orlov og flyver om en lille måned ned for at starte på den franske rute.
    Jeg overvejer at gå fra den franske i León og følge San Salvador og Primitivo til Santiago (og måske til Finisterre – Muxía). Intet er besluttet endnu – tænker at lade det være op til formen og humøret.
    Det eneste, der ligger fast er flybilletten ud og de 4 første overnatninger.
    Nu til mit egentlige spørgsmål: er dimensionerne på dit hovedpudebetræk 100×42 cm? Eller det et par centimeter længere på hver led for at der er plads til puden?

  6. Elizabeth Dam
    Elizabeth Dam siger:

    Hej Marie og Torben. Så fandt vi ud af det.. .
    Tak for den søde vedlagte hilsen i øvrigt 👍🙏

  7. Kasper
    Kasper siger:

    Hej,
    Tak for en god og velinformerende hjemmeside, som jeg nyder at følge.
    Jeg skal gå caminoen i september fra Porto. Kan I anbefale en eller flere merinotrøjer med uld til mænd?

    Mvh. Kasper.

  8. Gitte
    Gitte siger:

    Hej Marie,
    Jeg har købt det meste på din go-liste til Camino Portugues tur (inklusiv jeres skønne merino uldposer), men er meget i tvivl om hvilken rygsæk, du ville vælge, hvis du var os. Jeg skal købe to, så prisen har betydning, men det har komfort også og jeg er på bar bund. Pige på 11 og jeg, der skal gå turen.

    Jeg har indsat 3 links som alle er fine prismæssigt. Håber, at du kan hjælpe med at anbefale den du ville vælge. På forhånd TUSIND tak.

    https://www.sport24.dk/mols-ventro-40-8l.html?c=1338921&s=11837
    https://www.billigsport24.dk/mols-camino-45l-vandrerygsaek
    https://backpackerlife.dk/produkt/hiker-rygsaek-40-liter/

    Dbh
    Gitte

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Gitte. Fedt I er godt på vej og vidunderligt at komme af sted med en på 11 år. Jeg kender desværre ingen af de rygsække, du linker til – hverken de konkrete modeller eller selve mærkerne. Så jeg tør faktisk ikke vurdere dem, når jeg ikke har prøvet dem – og slet ikke hvis de er til et barn. Jeg kan nok kun bidrage med pointen om at det er meget vigtigt at prøve rygsæk i virkeligheden og med vægt på – se flere tips her: https://www.friefodspor.dk/rygsaek-til-caminoen-test/. Jeg har selv vandret den første lange tur med min søn på dengang 13 år med en rygsæk, der passede ham dårligt, og det gav mange problemer. Anden gang vi var af sted havde han ny, tilpasset rygsæk og ingen problemer overhovedet. Overvej også, at du på ingen måde behøver at købe nye rygsække til jer begge. Mange vil gerne låne ud – vi gør det i et væk, og alt efter hvornår I skal af sted må du gerne prøve om nogle af vores rygsække dur. Vi har dog intet størrelse 11 år. I kunne også starte i en butik og få gode råd – nettet er efter min mening ikke så godt til kø af hverken rygsæk eller fodtøj, hvor man er meget afhængig af ordentlig rådgivning. Hilsen Marie

  9. Mikkel
    Mikkel siger:

    Tak for god inspirationen :-) Kan i sige noget mere om hvornår i forventer at jeres regnponchoer kommer til salg? Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvad de kommer til at koster? Og hvor meget de vejer?

    Mvh. Mikkel :-)

    • Marie
      Marie siger:

      Hvor dejligt du kan bruge inspirationen her. Corona skaber rigtig store problemer med fragt. Jeg spørger lige shippingfirmaet om vi snart ved mere præcis hvornår de ankommer. Jeg har endnu ikke aftalt en shippingpris, så jeg ved desværre ikke prisen heller, men et forsigtigt gæt er 599 DKK. Til gengæld ved jeg, at sidste sample i størrelse L/XL vejer 395 gram og tåler 10.000 i vandsøjletryk. Det eneste vi har ændret fra den sample til nu er farven og at lynlysen bliver en vandtæt frem for en traditionel lynlås, så jeg tænker ikke vægten vil varierere meget. Hilsen marie

      • Mikkel Lyngsø
        Mikkel Lyngsø siger:

        Fedt – håber i når at få dem hjem, så jeg kan købe en, inden jeg skal afsted i uge 41 😀

        • Marie
          Marie siger:

          Hej Mikkel. Jeg håber også meget. Alternativt er du velkommen til at købe en sample til en billig penge. De er fuldt funktionsdygtige og dem, du ser på billederne. Bare skriv en mail på mail@friefodspor.dk, hvis det har interesse. kh Marie

  10. Mette Fynbo
    Mette Fynbo siger:

    Hej
    Tusind tak for en masse inspirerende og meget brugbar information!
    Jeg tager på min første camino 5,7., og vi vil gerne prøve lagenposer i uld – når jeres at komme i salg inden? Vil du oplyse forventet prisleje?
    … og er uldundertøj/pyjamas også nødvendig i juli?
    Mvh Mette

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Mette. Hvor er det fedt, du kan bruge siden. Og ja, vi når det sagtens med uldpose til 5.7. De kommer til at koster 549 kroner (gratis fragt). Jeg har dem faktisk allerede nu – men ved en fejl er de åbne i bunden – som et rør. Derfor skal jeg lige have syet dem om, og jeg har de første klar i slutningen af ugen på shoppen. Jeg ville stadig have uldundertøj med i juli – aftenerne og morgenerne kan sagtens være kølige også i juli, og herbegrer fx i gamle stenbygninger er kolde. Jeg ville nok dog vælge almindelig tykkelse uld og ikke det tykkeste, jeg har. Tjek evt. også vores julipakkeliste her: https://www.friefodspor.dk/sommer-pakkeliste-caminoen/ Bedste hilsner Marie

      • Mette Fynbo
        Mette Fynbo siger:

        Hej Marie
        Tusind tak for hurtigt svar :) Jeg har netop i dag lånt mig til 2 sommer, letvægts dunsoveposer, så det afprøver vi.
        Igen tusind tak for jeres fine “side” – tekster og tips er flittigt læst :)

    • Pia
      Pia siger:

      Hej og tak for en masse gode råd. Jeg skal gå Sarria – Santiago til september næste år. Vil du anbefale uld undertøj mm. På det tidspunkt? Og hvilke strømper vil egne sig bedst til den årstid. Jeg køber stave og uldpose hos dig senere…
      vh Pia

      • Marie
        Marie siger:

        Altså jeg siger jo uld – hele året. Genialt både når du har det varmt og når du fryser. Det har en genial evne til at tilpasse sig din krops behov. Jeg ville selv vælge tanktop i uld = masser af luft under armene. Og så en cardigan i merino, der kan lynes helt op til de kølige morgener. Plus en tynd merinopyjamas at sove i. Især i de kolde stenbygninger kan der være sygt koldt, selv i september. Jeg vandrer faktisk i samme merinosokker hele året. Vi får snart vores nye sokkeserie på shoppen – dem kan du godt glæde dig til. Det allervigtigste råd er at lufte fødder – varme og friktion = risiko for vabler. Med luftning nedsætter du risikoen markant. Jeg vandrer aldrig længere end to timer uden at tage skoene helt af og skifte til tørre sokker. Buen camino fra Marie

  11. K
    K siger:

    Hej, og tusind tak for de fine tips!

    Hvornår regner I med at poserne er klar til salg? Skal afsted i stået juni, og ville gerne købe denne. ☺

      • K
        K siger:

        Hej, og tak for dit hurtige svar 😁

        Jeg skal allerede afsted fredag d. 4.. Men så bliver det håndklædet jeg bestiller i stedet! 😁

        Må jeg høre, hvad du anbefaler ift. pakke liste? Jeg skal som sagt være afsted, burgos-finisterre, her i juni.
        Ville du pakke efter din standard liste, eller den til den meget varme tid?
        Jeg har det altid ret lunt, når jeg vandre ☺

        • K
          K siger:

          Og lige et tillægsspørgsmål ☺

          Ville du medbringe både uldpose og sovepose? Tænker om det her i en coronatid giver mest mening? Eller er soveposer uanset overkill i juni?

        • Marie
          Marie siger:

          Hej Katja
          Øv det ikke kan nås! Du kommer til at være af sted så længe at vejret kan være hvad som helst – selv om sommeren. Derfor er jeg i tvivl med om jeg ville lade de gange bukser bliver hjemme. Selv arbejder jeg lige nu på at udskifte vandrebukser + lange underbukser til eet par: Merinotights, som jeg både kan vandre og sove i. Måske også en løsning for dig? Personligt ville jeg droppe sovepose, hvis jeg havde en uldpose. Vi har en uldpose, du er meget velkommen til at låne med indtil vores egen kommer på lager. Sovepose og uldpose vil jeg mene bliver for meget til en sommercamino. Så generelt ville jeg gå frem efter sommerpakkelisten. Buen camino! Har lige selv bestilt billetter til oktober. kh marie

  12. Sabine
    Sabine siger:

    Hej Marie.
    Først og fremmest tak for en skøn blog!!

    Den norske dame med uldposen du henviser til, hvad hedder hun? Jeg kan umiddelbart ikke lige finde hende i Facebook-gruppen 😊
    Vh Sabine

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Sabine. FEDT du kan bruge siden! Vi får faktisk egne uldposer hjem om et par uger magen til dem vi har fået fra den norske kvinde før. De er blå med diskret, hvidt caminomønster. Bedste hilsner Marie

      • Sabine
        Sabine siger:

        Perfekt, så venter jeg bare lidt😊
        Nu er jeg ret stor i det 110 kg, vil jeg kunne være i sådan en pose?

        • Marie
          Marie siger:

          Helt bestemt! De er 80 cm brede – dvs 160 cm i alt og har meget stræk. Bedste hilsner Marie

  13. Aili Nordentoft
    Aili Nordentoft siger:

    Hej,
    Tak for et meget hurtigt svar!
    Jeg har også allerede skrevet til hende.
    Bh, Aili

  14. Stine
    Stine siger:

    Hej Marie
    Jeg gik lidt at den portugisiske camino i oktober. Du havde skrevet et turforslag og det var jeg bare så glad for – det var en stor hjælp, så tusind tak!!
    Jeg gik dengang med en lang poncho m. ærmer og det fungere super fint. Jeg havde hverken jakke eller andet regntøj med.
    Nu skal jeg vandre 10 dage i norge her i august. Vil du anbefale at tage poncho med eller fungerer det bedre med regnbukser? Tænker nok uanset at tage en skal jakke med.
    Ved godt du ikke har turforslag til norge, men du har til Sverige og tænker det er lidt det samme?
    Kh. Stine

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Stine
      Megafedt du kunne bruge turforslaget. Det er jeg superglad for. Vi har faktisk vandret i Norge – men jeg har bare ikke nået at skrive derfra. Vi vandrede op på Steinefjellet i august sidste år. Det var i forbindelse med vores tur til Jämtland, hvor vi gjorde en masse begynderfejl. Poncho vil jeg klart fraråde til vandring nordpå. Den blæser op som en bapapappa-figur og blafrer typisk så meget, at man ikke engang forbliver tør. Vores løsning der blev skaljakke. Jeg var glad for at vælge en med lynlås under armene, så man kan få lidt luft. Vi prøvede Asivik, og det er en helt ok jakke til prisen. Ved til gengæld ikke, om jeg gad tage regnbukser med. det kommer jo lidt an på din samlede pakkevægt. Eller jo, med ti dage skal der nok komme regn, så måske det er meget smart. Ellers er der også nogle, der simpelthen accepterer våde bukser og lader dem tørre igen. Et andet tip er: Husk termokanden! Hold da op, hvor vi savnede den… Bedste hilsner Marie

    • Marie
      Marie siger:

      Hvis i ikke har en windbraker med på camino i oktober bruger i så regnponchoen hvis det blæser. Jeg elsker uld, men vinden går jo lige igennem.

      • Marie
        Marie siger:

        Hej Stine
        Vi har brugt forskellige løsninger på forskellige caminoture. Generelt blæser det væsentligt mindre på caminoen end her i norden – når det er sagt, skal du selvfølgelig være beredt på blæst. En buff er efter min mening et musty for ørerne. En poncho synes jeg fungerer fint som windbreaker i let vind, men skulle det mod alle odds blæse meget kraftigt, blafrer den desværre. Hvis du gerne vil holde pakkevægten nede, er et trick mod vind også at have mere end et lag uld på – eller vælge en uldcardigan, der er ok i vind – det er fx de Bergans jeg har. Du kan også droppe uldcardigan og vælge Patagonia micropuff – det er den meget lette grønne jakke, Torben har på på mange billeder (min er hindbærfarvet). Puffjakke er også en god vindløsning, og tilmed rigtig varm ift. vægten. Som med så mange ting på caminoen er der ingen rigtig eller forkert løsning, det er om at vælge, hvad der virker for dig. Husk, at caminoen er ikke noget udstyrsstykke – du kan starte med hvad du har og gøre dig erfaringer med det, så du ved, hvad der fungerer for dig. For ikke at pakke for meget tøj at slæbe på er det en god ide at tænke overveje hvordan du kan løse de enkelte problemstillinger med lavest mulig vægt – fx ved at nogle stykke tøj har flere funktioner. Poncho – både vand og vind. Puffjakke – både vind og varme. En windbreaker er i det lys måske en for ensidig beklædningsdel? Nå… det blev en la´ng plmamse. Håber du kan bruge det på en eller anden måde i din beslutning. Hilsen Marie

  15. Katrine R.
    Katrine R. siger:

    Jeg har skrevet det før: fantastisk hjemmeside! Den har givet mig mod på at begive mig ud på min første camino vandring. Sanabrés bliver det! For mig er det hele pointen at jeg kan få ro på til fordybelse, frem for at stresse derud af. Til dette synes jeg Sanabrés lyder perfekt. Jeg køber merinould i lange baner, tusind tak for de mange gode fifs – det er så værdsat!

    ****** Sports BH fif: *******
    Jeg prøvede også Icebreakers ‘Meld Zone Bra’ i forskellige størrelser, men oplevede at den ikke sad til under brystet, og den føltes også for kort. Jeg har i stedet valgt Icebreakers ‘Anatomica Seamless Sport Bra’. Den er 35% merino uld, 35% Tencel, 25% nylon. For mig sidder den bare til på den helt rigtige måde og den skulle stadig have de temperaturregulerende og selvrensende effekter fra merinoulden.

    • Marie
      Marie siger:

      Tak for tippet. Den ser faktisk også god ud. Tror jeg af ren nysgerrighed vil prøve den næste gang jeg skal i friluftsbutikken. Bedste hilsner Marie

  16. Gunhild
    Gunhild siger:

    Friluftslageret i Odense har Caminio regnponcho med ærmer. Lidt dyrere end Treckmates på nettet.

    • Marie
      Marie siger:

      Fedt! Tak for tip… Det er jo fedt at kunne prøve et regnslag på. Tak fordi du deler – kh Marie

  17. Gunhild
    Gunhild siger:

    Hej Marie. Vil gerne bruge dit fif til hovedpudebetræk / pakkepose.
    Er puden 100 x 42 cm eller er det den færdige pose du har syet… 1 m brede puder kan jo næsten være bredere end sengen ?
    Læser og læser på jeres side og synes den er fantastisk.
    Kh Gunhild

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Gunhild. Hvor er det bare dejligt. Puderne er hele sengens bredde. Måske kan lidt mindre end 100 cm gøre det, fc 90 cm. Men omvendt er størrelsen her supergod, hvis du har brug for aflastning på en etape – så kan du bruge pudebetrækket til at få transporteret fx dit tøj i og gå med en lettere rygsæk. kh Marie

  18. Line Dalsgaard
    Line Dalsgaard siger:

    Hej og tak for alle de gode råd!
    Jeg skal gå hele Frances i maj og juni i år og er ved at indkøbe diverse ting. Jeg er lidt usikker på det med sovepose – har man brug for en rigtig sovepose med? Jeg tænker umiddelbart at nøjes med uldpose og uldundertøj.
    Mange hilsener
    Line

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Line. Hvis du trives godt med sovepose, er fx en god sommersovepose i dun rigeligt. Hvis du ikke kan lide sovepose (hvis du fx føler dig som en indsnørret pølse i dem…) – så ville jeg personligt vælge uldposeløsningen. Også selvom den kan veje og fylde lidt mere. Fordi du starter i maj, ville jeg tage en tyk uldpose med. Jeg har tre tykkelser – om sommeren har jeg den mellemste med. Forår og sent efterår har jeg den tykkeste og den tyndeste med. Den tykkeste og den mellemtykkeste jeg har er fra den norske kvinde jeg kender, som syr. Den tyndeste jeg har er en merino liner fra Asivik. Uanset hvad, kommer valg af soveting meget an på hvor lidt eller meget frossenpind du er og hvor lidt eller meget du lider af soveposeklaustrofobi. Endnu en løsning jeg skal i gang med at teste nu er kombinationen af regnponcho med en varm quilt, man kan knappe fast indeni. Den quilt kan så bruges som varmt tæppe om natten. Det synes jeg egentlig lyder rigtig smart, for så kan du også bruge tæppet i løbet af dagen. kh Marie

  19. Claus
    Claus siger:

    Hej Marie

    Meget inspirerende at læse jeres side, gode input på hvad man skal have med og ture.
    Min søn på 10 år og jeg skal gå et stykke af Caminoen i år (2020) vi har før gået i bjergene i Verdon området (Frankrig) og taget bjerge i Norge, men…men, det er lidt anderledes her, hvilken rute skal vi vælge, planlægger at gå 15-20 hverdag, så hvor skal man starte? vi vil bruge 10 dage på ruten.

    Hvor kan vi bestille jeres hammamhåndklæderne?

    Claus

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Claus. Jeg er utrolig glad fordi du kan lide siden. Hvor er det bare dejigt med sådan en far-søn-tur i horisonten. Og at I allerede har været på vandretur sammen. Vandreglæde kan ikke gives videre for tidligt. Du skriver ikke, om det er et must for jer at slutte ved katedralen i Santiago? Men når det er jeres første tur, tænker jeg det vil være rigtig interessant at ende der. Måske-måske genåbner katedralen roof-top-tur i år, det vil være en skæg oplevelse for jer begge, hvis den gør. Med jeres planlagte distance, skal I så starte 150-200 km fra Santiago. Mit umiddelbare forslag ville være at vandre Camino Inglés https://www.friefodspor.dk/camino-ingles/, som er 121 km lang og efter det fortsætte på Camino Finisterre ud til ‘Verdens Ende’. Så får I alt det dejlige af Galicien med Santiago efter cirka seks dages vandring. Ud til kysten vil tage jer cirka fire dage. Med en 10-årig med den erfaring vil mit gæt være, at 20 km er mere realistisk end femten kilometer. Der er mange andre ruter end lige den jeg foreslår – tænker bare det er sjovt at kunne afslutte en hel camino, opleve Santiago og fortsætte helt til havet. Går I hurtigere end forventet, når I måske måde Finisterre og Muxia, og ellers skal I i byen Hospital vælge, om I går til den ene eller den anden – begge ligger ved kysten. Vores hammam bestiller du ved at sende en mail med mobilnummer, farve, antal og adresse til marielau@florin.dk: https://www.friefodspor.dk/tyrkisk-hammamhaandklaede-med-muslingemoenster/ De kommer hjem 1. februar. Bedste hilsner Marie

  20. Heidi Madsen
    Heidi Madsen siger:

    Hej Marie

    Helt fantastisk side som har givet mig mod på at planlægge min første 7 dages Camino tur sammen med min 68 årige far – og hold nu op vi glæder os til sidst i februar 2020.

    Vil det være muligt at købe 2 hammamtørklæder af jer som vi kan have med på turen?

    Vh Heidi

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Heidi. Hvor er det helt igennem vidunderligt. Det rører mig på en helt særlig måde, når forældre og børn lykkes med at vandre sammen. Uanset alder faktisk. Mest fordi jeg har oplevet, hvor forunderligt det uddyber ens relationer. Og hvor er jeg bare glad for at have kunnet bidrage til at give jer mod på det. I kan sagtens nå at få to hammamhåndklæder med. Jeg sender billeder af alle fem farver, så I kan vælge dem, I helst vil. Og så kommer jeres af sted som den allerførste pakke, så I kan få dem med ud i verden. Send mig en mail med navn og adresse på marielau@florin.dk, så skriver jeg jer på listen. Bedste hilsner Marie

  21. Helene
    Helene siger:

    Hej Marie
    Godt nytår! Og tak for al jeres videndeling – der bliver brugt flittigt til den ene og den anden tur :-)
    Vil lige høre om der er noget nyt om hammamhåndklæderne? Har I fundet frem til nogen af god kvalitet = som dit?
    Og hvor har du dine pakkeposer fra?
    De bedste vandrehilsner
    Helene

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Helene
      Hvor er det bare fedt, at hjemmesiden kan være til gavn. Så er jeg meget mere motiveret til at fortsætte.
      Der er faktisk bragende godt nyt med de hammamhåndklæder! Efter halvandet års søgen er de lige nu i produktion og ankommer til os i Danmark 1. februar. Vi fandt præcis den fabrik, vi hele tiden har ledt efter. Den fabrik, som i son tid vævede det hammam, jeg har. Jeg sender dig en mail med billede af hvordan det kommer til at se ud. Det kommer i fem farver: Himmelblå, indigoblå, støvet kaktusgrøn, prtroleumsgrøn og figenlilla. Vi får også 20 stk. hjem i samme design som det der er på billedet på bloggen nu. Med pakkeposer købte jeg det billigste jeg overhovede kunne finde på nettet. Nu efter fire år er de ved at gå i oplsning indeni og klisterer lidt = øv. Mine Fjällräven-poser fra samme tidspunkt holder uden problemer. Men de var også uforskammet dyre! For alle pakkeposerne er det vores egne caminomærker vi har syet på i hånden: https://www.friefodspor.dk/caminoen-maerke-til-rygsaekken/ Bedste hilsner Marie

  22. Gitte Sørensen
    Gitte Sørensen siger:

    Hej
    Altid en fornøjelse at læse om jeres vandringer.
    Trekmates poncho,med plads til rygsæk,kan købes i Effektlageret i Horsens,når de altså har dem hjemme.
    Blundstone 585 og andre modeller kan købes i Østjysk våbenhandel,Hedensted.
    Mvh. Gitte

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Gitte. Tusind tak! Fedt at du deler – garanteret til glæde for alle i det mellemjyske! Bedste hilsner Marie

  23. Arthur
    Arthur siger:

    Hej, jeg har gået Caminoen i efterårsferien og har haft stor gavn af jeres fif, tricks og info.
    Et af de bedste fif…LYT TIL DINE FØDDER. Jeg har passet og plejet dem, smurt dem hver aften, og har forebyggende brugt Leukoplast. Jeg havde Compeet med, men har ikke brugt det. Zero vabler! Jeg havde dog også købt 2 par tekniske sokker, specielt til vandring. Det har været det hele værd.
    SOVEPOSE, Jeg havde købt et uld hylster/lagen, som fylder utrolig lidt. Under den koldeste nat havde jeg både ski undertøj, trøje og hue på, men det gik. Alle klagede den nat over kulden.
    ØREPROPPER, dem i anbefalede virkede utrolig godt, men man kan også købe noget tilsvarende i Spanien for 5 Euro.
    PAKKELISTE, jeg havde taget lidt for meget med (f.eks en ordbog),jeg vil anbefale kun at tage det højst nødvendige med. Det man mangler, kan man sagtens købe dernede.
    STOFPOSER, dem havde jeg også brugt til at organisere min rygsæk, men næste gang vil jeg bare bruge plastikposer, som vejer mindre og også er en sikring mod regn.
    Jeg har gået i 8 dage fra Leon til Santiago, det er 40 km i gennemsnit om dagen. Det var mere end jeg havde regnet med, men jeg begyndte at bruge VANDRESTAVE. Det havde jeg aldrig prøvet før, men det giver stor stabilitet, og det blev jeg rigtig glad for. Jeg havde nogle, som havde en lille fjeder funktion, det gør dem mere behagelige.
    En dag fik jeg SENDT MIN RYGSÆK til det næste overnatningssted. Det koster ikke så meget og det er en stor lettelse, og opleves også lidt som at være lidt sød mod sig selv.
    CAMINOPAS, dem kan man sagtens købe derned. Jeg købte et på det første herberg jeg sov på.
    Og mit sidste fif, lav STRÆKØVELSER , når man ankommer til herberget, så får du ikke stive ben næste dag.
    Tak for jeres gode hjemmmeside alle jeres fif og…buen Camino

    • Marie
      Marie siger:

      Kære Arthur
      Tak for en superbrugbar opsummering og så fedt du deler! Du gør mig nysgerrig på indtil flere ting… så her er mine betragtninger tilbage:
      TEKNISKE SOKKER På Camino Francés i år købte Torben tekniske sokker – to-lags. Ikke uld, noget andet. Jeg købte også, og de duede ikke til mig, men var gode til ham. Fødder er så forskellige!
      SOVEPOSE Vildt du har klaret dig med uldpose så sent på sæsonen. Mit nyeste tip til at holde varmen er at sove med hue på – det er utroligt hvad det giver.
      ØREPROPPER Fra Spanien?!? Det skal prøves. Vi har penge at spare på det budget.
      STOFPOSER Bare lov mig du vælger plastik, der ikke larmer;-)
      VANDRESTAVE Det med affjedring lyder genialt. Hvilket mærke er dine?
      CAMINOPAS Der sværger jeg nu til at købe dem hjemme igennem foreningen, for overskuddet går til Den Danske Pilgrimsrute, som jeg meget gerne vil støtte.
      STRÆKØVELSER Der kan jeg tilføje ELASTIK. Jeg supplerede med en bred træningselastik på denne camino. Den var guld værd, og jeg fik strukket ti gange bedre ud end jeg plejer at gide uden elastik.
      Bedste hilsner Marie

  24. Birte Eriksen
    Birte Eriksen siger:

    Hej Marie, jeg er nysgerrig efter at høre hvad du har givet for dit hammamtørklæde?
    Jeg prøver at bedømme hvilken prisklasse jeg skal kigge efter.
    Jeg har fundet hel op til 700kr for et tørklæde.
    Kan det blive for let? Fundet økologiske hamamyørreklæder på en hjemmeside der hedder butik-bernadette.dk som er meget lette – 255g str 97 x 170 cm Nazik Pestamel til 264kr – men ved ikke om det er for billligt ift en god kvalitet.
    Håber du kan give mig en ide om hvilken prisklasse jeg kan kigge efter.

    På forhånd tak for hjælpen og tak for en fantastisk hjemmeside.

    Mvh Birte.

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Birte. Hvor dejligt du synes hjemmesiden er fantastisk. De hammam vi har kostede 400 kroner for – vi fandt dem på udsalg til 275 kroner. Men de er desværre ikke længere i produktion. Jeg har aldrig fundet matchende kvalitet, og er i gang nu med at få sat eget design i produktion. Det er virkelig svært at vurdere kvaliteten ud fra hvad du skriver, for jeg ved simpelthen ikke nok om det. Du skal nok mærke dem i en butik og finde ud af om de er noget for dig. Men personligt ville jeg sige, at med de 700 kroner betaler du sandsynligvis en stor del for brand og design, ikke tørklædet i sig selv. Hvis du ender med et tyndere, billigere tørklæde, kan du skifte det oftere. Jeg bruger selv tærklædet som nederdel mens jeg vasker, og der er jeg superglad for at det ikke er for tyndt. Det dækker ordentligt. Hvis du har tålmodighed, er vores plan nu at have tørklæder hjemme til foråret. Jeg kan sende dig billede af hvordan de kommer til at se ud, hvis du er interesseret. kh Marie

  25. Lærke
    Lærke siger:

    Hej

    Jeg er i undersøgelsesfasen og er meget inspireret af dine erfaringer omkring regntøj. Dog bliver jeg lidt i tvivl om hvilket Trekmates regnslag du præcis bruger??
    Der er mange at vælge imellem og dit ser så langt ud, hvad jeg tænker er godt.
    Mange hilsner/Lærke

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Lærke. Det er SÅ genialt med poncho… Den vi har fra Trekmates hedder ‘Deluxe Pak Poncho’, og du kan se den her https://korturl.dk/a91x. Ferrinos er også superfed, den er mere jakke-agtig og kan lynes igennem. Linket er bare en tilfældig, dansk forhandler – jeg ved ikke om det er det billigste sted. Buen camino fra Marie

  26. Christine Kløve
    Christine Kløve siger:

    Hej Marie
    Super god side her, tusind tak for det, det er virkelig en stor hjælp.
    Jeg vandrer (som ny) for tiden rundt i en North Face vandrestøvle, en vandtæt støvle.
    Jeg er i undersøgelsesfasen inden min vandretur på Caminoen til næste forår.
    Jeg oplever god støtte, (for meget) varme og begyndende ømme fødder efter 10 km.
    Når jeg når de 20 km er lilletær og forfod en del ømme. Dog ingen vabler.
    Jeg bruger uldsokker til vandrestøvler.

    Mit spørgsmål er, handler det om tilvænning og træning eller er det normalt at få ømme fødder startende ved 10 km?
    Eller har jeg mon valgt en forkert støvle? Jeg lurer lidt på den du anbefaler….men synes også det er ærgerligt at skulle investere i nye….
    Såfremt jeg alligevel gør det, skal jeg så købe en større størrelse end jeg sædvanligvis bruger?

    De bedste hilsner fra
    Christine

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Christine. Hvor er det bare dejligt at kunne hjælpe i forberedelserne. Det er virkelig godt, at du er i god tid med at afprøve dit fodtøj. Jeg må indrømme, at ud fra hvad du skriver med dine vandrestøvler, tænker jeg, at de måske er for små? Fødderne hæver en del i løbet af en dag med vægt på ryggen – jeg vælger næsten altid str. 45, selvom jeg bruger 43-44 normalt. Hvis du har købt dem hos en god friluftsbutik, burde de have vejledt dig til den rigtige størrelse – en størrelse større end normalt. Er størrelsen rigtig, kan du stadig sagtens blive øm i nyt fodtøj, mens det gås til, også efter korte distancer som 10 km. Det er meget individuelt, om folk har ømme fødder/tendens til vabler. Jeg har det stort set aldrig, kun i nyt fodtøj. Før du evt. investerer i nyt mener jeg, at du skal tjekke størrelsen, og hvis den er korrekt, gå dem videre til med caminovægt på ryggen. Er størrelsen din normale, tror jeg faktisk jeg ville vælge at investere i korrekt størrelse. Når du går om foråret, kan du vælge både støvler, vandresko eller sandaler. Se mere om foredele og ulemper her: https://www.friefodspor.dk/pakkeliste-fodtoej-paa-caminoen-tre-gode-bud/ De Blundstones, vi går i, er langt fra gode for alle – min datter kunne fx ikke bruge dem. Det vigtigste er at du vælger hvad der passer din fod. Held og lykke med fodtøjet kh Marie

      • Anna
        Anna siger:

        Hej. Jeg har netop afleveret mine Ecco vandrestøvler da syningen var gået i snuden og har dermed fået pengene retur. Derfor nu på jagt efter nye støvler?? er der steder i DK hvor man kan prøve de australske arbejdsstøvler, som du selv går i??? Jeg går nemlig fantastisk i mine La Cross gummistøvler og opbygningen ligner dine støvler.

        • Marie
          Marie siger:

          Helt rigtigt, de to minder meget om hinanden! Jeg ved desværre ikke alle steder man kan prøve Blundstones, men bedste bud er fysiske jagt- og friluftsbutikker. Det nemmeste er næsten at Google efter en butik tæt på hvor du bor. I kommentarerne mener jeg også der er foreslået et sted i Østjylland. God skojagt! PS: Hvor har jeg hørt meget bras om Eccos vandresko efterhånden… Kh Marie

  27. Lilian Lennqvist
    Lilian Lennqvist siger:

    Hej!
    Tänker köpa en ull – sovpåse
    Klarar man sig med den som väger 400g, eller krävs den i merino/lycra på 600g? Vandrar caminon september och in i oktober

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Lillian. Til oktober ville jeg nok vælge den varmeste af de to. Jeg kender ikke den med uld-lycra, men mon ikke den tungeste også er den varmeste? Nætterne er kølige i oktober. God tur kh Marie

  28. Sidsel
    Sidsel siger:

    Hej Marie.
    Tak for jeres rigtig fine side, der virkelig svarer på en masse fine spørgsmål.
    Hvad med undertøj til os kvinder til”numsen” uld, sportsunderbukser, hipsters, trusser, halve ben? Er det rarest et gå med noget der skiller inderlårene ad så man ikke skamfiler når man går ?

    Jeg påtænker at sy et caminohovedpudebetræk men synes at målene 100 cm x 42 cm virker som meget stor. Kan det virkelig passe, at deres puder i Spanien er en meter på den ene led?

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Sidsel
      Pudebetrækket passer i hvert fald perfekt alle de steder jeg har været. Det er sådan nogle tynde, lange puder. Det med undertøj er der rigtig mange meninger om. Jeg bruger simpelthen bare hipsters i mikrofiber fra H&M eller Netto. De har næsten ingen syninger og tørrer hurtigt. Jeg har to par med og vasker hver dag. Også det med lårene er meget, meget individuelt, og folk spørger også om det ifm. om de skal vælge skorts eller nederdel. Personligt har jeg aldrig fundet ud af hvad det er, det der med at lårene gnider mod hinanden. Mine gør det ikke, selvom de er både brede og bløde! Men jeg ved, at kvinder, som oplever, at lårene gnaver mod hinanden er glade for skorts. Om du så også behøver underbukser, der skiller lårene ad, ved jeg ikke. Det bliver jo mange lag… og risiko for at noget så gnaver eller generer. Så ud fra det: Hvis du har lår-problemer, ville jeg nok vælge enten underbukser med shortsben eller almindelige underbukser og skorts. Held og lykke med jagten… kh Marie

  29. Svend-Erik
    Svend-Erik siger:

    Hej Marie.
    Efter at have læst om din poncho, har jeg købt et Ferrino. Har gået lang tur i dag, 32 km og de 15 km var med ponchoen på. Super med ærmer og fantastisk med den gennemgående lynlås foran, så det er nemt og hurtigt at få på. Tak for tippet ??

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Svend-Erik! Hvor dejligt at høre! Jeg tror den poncho rammer plet på mange pilgrimmes behov, fordi den er den gode blanding af poncho og jakke. Og så kan jeg godt lide at den oser af kvalitet. Håber den holder i mange år. Mange hilsner Marie

  30. Pernille
    Pernille siger:

    Hej
    Mange supergode oplysninger at finde på siden!
    Er nysgerrig på, om dine uldsokker også er fra Joha?
    Og ville du vælge vinter-oppakningen, hvis du skulle gå kyststrækningen af Portuguese-ruten i den sidste halvdel af oktober?

    • Marie
      Marie siger:

      Dejligt at høre! Mine uldsokker er faktisk ikke fra Joha, men fra Seger. Jeg er også ved at teste den prisvenlige, tykke Asivik-sok. Indtil videre er den faktisk bedre end Seger. Jeg har kun gået 400 km i dem indtil videre, men de virker rigtig, rigtig gode, og jeg håber holdbarheden også er der efter flere kilometer. For den sidste halvdel af oktober på kystruten ville jeg klart gå med den almindelige pakkeliste, ikke vinterversionen. Dog ville jeg måske tilføje et par tynde merinovanter – det er koldt at holde om vandrestavene om morgenen. Kh Marie

  31. Stine
    Stine siger:

    Hej Marie
    Jeg skal gå camino del norte fra d. 17/3 – 22/3 (alt efter hvor langt vi når). Jeg har netop bestilt uldposen som du anbefalede, og glæder mig til at modtage den! :)
    Er det nok at sove i eller har du også haft brug for en sovepose?
    Kh Stine

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Stine. Jeg har meget tykt uldtøj som pyjamas (gramvægt 220), og det er derfor en uldpose er nok for mig. Sovepose er også en fin løsning, hvis du kan lide soveposer (det kan jeg ikke). Jeg har en del af den nattevarme, jeg har brug for, i pyjamaslaget. Det synes jeg er smart, fordi så kan jeg udnytte den varme også på kølige dage – der er uldpyjamassen mit ekstra lag når jeg vandrer. En sovepose er dødvægt i rygsækken i løbet af dagen – den kan jeg ikke varme mig med, mens jeg vandrer. Kh Marie

  32. Eva Christensen
    Eva Christensen siger:

    Hej Marie.
    Tak for et rigtig godt foredrag i går i KBH. Jeg var heldig at komme med efter at have været på venteliste.
    Jeg skal vandre fra Porto til Santiago fra den 20.5. til den 5.6.19
    Jeg vil købe tanktop i Marino uld som du anbefalede. Hos teenstyle.dk kan jeg få den til 249,95 kr. Har du et bedre forslag? Jeg vil nok købe 2 selvom jeg er i tvivl om jeg skal have 2 med på turen.
    Jeg vil også købe poncho. Vil du anbefale ASIVIK Trekking Ponsho fra Spejdersport nu hvor der er 20% i denne uge? Jeg kan også få trekmates fra Fjeld og Fritid.
    Jeg er utrolig glad for din hjemmeside og for dine mange opslag i Camino for begyndere. Tak for din dejlige måde at være på.
    Mange kærlige pilgrimshilsner
    Eva

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Eva. Hvor er det bare dejligt, at du er glad for siden:-) Det giver lyst til at fortætte. Umiddelbart vejer en ekstra tanktop jo ikke meget, så jeg plejer at have en ekstra med. Men det kommer jo lidt an på din samlede rygsækvægt, hvordan du prioriterer. Jeg har ikke købt hos teenstyle før, men hos svanebutikken.dk, og det fungerer i hvert fald godt. Asiviks poncho har jeg ikke prøvet at vandre med – det er jo lidt en anden slags end jeg selv har, fordi det samtidig er en tarp. Den er ret bred, så jeg synes der er ok plads til rygsækken, når jeg har prøvet den, selvom der ikke er en særlig ‘pukkel’ til rygsækken, som der er på min. Er helt med på det fede i at spare de 20 %… Held og lykke med valget og buen camino fra Marie

  33. Gitte
    Gitte siger:

    Jeg prøvede at google hammam håndklæder og der kommer ret meget frem. Så mit spørgsmål er, hvor stort er dit håndklæde og hvad er det lavet af? Dem jeg finder er lavet af bomuld.
    Tak for et godt foredrag i går i Lyngby:-)

    • Marie
      Marie siger:

      Det som jeg har er desværre udgået af produktion. Det er ellers topgod kvalitet og ser altid ud som om det er strøget, selv efter en lang dag i rygsækken eller på stien. Jeg har intet fundet i samme kvalitet. Men mindre kvali kan også gøre det. Dem fra Mark og Waldorf har mange valgt og er glade for. Og ja, det er bomuld, som suger godt. Vi arbejder på at få produceret vores egne hammamhåndklæder for Frie fodspor, men vil kun, hvis vi kan lykkes med samme gode kvalitet som det jeg har. PS: Dejligt du kunne bruge foredraget:-)

  34. Susanne Gomolka
    Susanne Gomolka siger:

    Hej, tak for din fin side om vandring og især Caminoen. Jeg har mange lignende oplevelser som dig og oplever genkendlighed gramine Casinoer 2004,2005, 2017.
    En praktisk ting: Hvor har du købt uldposen hen? Du siger hos Eldbjørg Pollestad, men kan ikke finde en side eller noget lignende. Kunne du hjælpe mig? Hilsen fra Susanne

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Susanne. Genkendelsens glæde… Du kan tro, jeg kan hjælpe dig med at finde den norske kvinde: Hun er i Facebookgruppen ‘Merino uld Køb Salg’, og du er velkommen til at kontakte hende der. Held og lykke med ulden, og hils hende fra mig kh Marie

  35. Kim Houmøller
    Kim Houmøller siger:

    At bruge poncho som regntøj har jeg brugt siden min spejdertid. Det er immervæk mere end 55 år siden. Den ligger altid i min rygsæk, da den har flere anvendelsesmuligheder. At du bruger Australske støvler er interessant. Mine normale vandrestøvler var for varme, så Teva sandaler bruges i stedet. Dit valg af støvler virker fornuftige; netop fordi de både støtter og er behagelige i varmen.
    Er det muligt at købe de Australske støvler i en fysisk butik?

    Bon Camino

    • Marie
      Marie siger:

      OBS: Jeg har opdateret mit svar, så det stadig er aktuelt ift. butikker.
      Hej Kim – gode, gamle spejdertricks går sjældent af mode. Jeg har tidligere købt de australske støvler i SpejderSport, men de er desværre stoppet med dem, så nu er ridebutikker eller jagtbutikker det bedste bud på en fysisk butik, hvor du kan prøve dem. Bemærk, at hælkappen virker hård ved første brug. Den bliver hurtigt og med læderfedt meget blød og behagelig. Bunden er flad – meningen er, at du køber den sål/indlæg ved siden af, som passer til din fod og som sikrer ordentlig stødabsorbering, som er vigtigt, når du går langt. Mange hilsner Marie

  36. Michael
    Michael siger:

    Hej
    Tak for en interessant side, mange gode fif :-)
    Har forsøgt at finde uldposen / hende du henviser til på fb, men er ikke lykkedes.
    Har du en kontakt adresse (send evt svar på mail, hvis du/hun ikke vil have hendes kontakt info liggende offentligtt)

    • Marie
      Marie siger:

      Hvor dejligt du kan bruge vores camino-fif. Jeg lover dig, den er genial, den uldpose. Det eneste jeg kan sove i her under hedebølgen. Facebooks søgning er social, så hun dukker ikke op, men mindre en af dine venner kender hende. Men du skulle gerne kunne finde hende via Facebookgruppen ‘Merino uld Køb Salg’.

    • Marie
      Marie siger:

      Så er der hul igennem til den norske kvinde: Hun er i Facebookgruppen ‘Merino uld Køb Salg’. Held og lykke med ulden kh Marie

  37. Louise
    Louise siger:

    Hej
    Så fin, lækker og virkelig brugbar hjemmeside. Lige et spørgsmål til dit tyrkiske tørklæde/håndklæde…hvor kan jeg købe sådan et? Og mht jeres støvler er de købt i dk eller via www? Tusinde tak for mange gode råd

    • Marie
      Marie siger:

      OBS: Jeg har opdateret mit svar, så det stadig er aktuelt ift. butikker. Dejligt at høre, at du kan bruge siden. Støvlerne har vi købt i SpejderSport – de er stoppet med at have dem, så nu er ridebutikker bedste mulighed for at prøve dem – og ellers kan de bestilles på netbutikken Zalando, som har gratis retur. Husk at købe ordentlige, stødabsorberende indlæg til dem – jeg har en stødabsorberende sål med høj svang. Tørklædet/håndklædet: Mine er fra en dansk webshop, som desværre er lukket, så nu er planen, at vi selv sætter dem i produktion. Mere om det, når vi får første portion leveret i foråret 2019. Kh Marie

  38. Jane
    Jane siger:

    Tak for jeres skønne hjemmeside ??
    Hvilket mærke af Blundstones er dine støvler?
    500 eller 585….
    De lyder som en rigtig god ide for mine fødder der også døjer med vandrestøvler….

    • Marie
      Marie siger:

      Hej Jane. Undskyld sent svar her… Jeg skal lige have lært denne her kommentarfunktion at kende. Vi går begge i Blundstones 585 (som er i ruskind). Vi giver dem masser af læderfedt, så de er ikke mere ruskindsagtige. Min datter har 587, som er ‘rustic black’ – altså sort ruskind, som reelt er mørkegrå. Den er også supersmuk, og jeg vælger den, når (hvis?!?) mine nuværende bliver slidt op. Havde jeg dame-størrelse fødder, havde jeg nok valgt Blundstones 1409, som har stribet elastik. Kh – og så dejligt du kan bruge siden – Marie

Kommentarer er lukkede.

MERE OM CAMINOEN

Test at Blind Banana Bag custom Morado light
Sove i telt på stranden i Sverige - allemannsretten