Fougasse madbrød


OPSKRIFT Fougasse


Et dekorativt brød som kan placeres direkte på bordet, så man selv kan bryde det

Tidsforbrug: 4 timer

Ingredienser til fougassebrød

2,5 dl vand
1/4 pakke gær
1 tsk honning
400 g hvedemel type 00
8 g salt
75 g revet parmesan (eller emmentaler)
75 g smuldret gedeost (eller cheddar)
1 spsk. paprika
½-1 spsk. chilliflager
Herbes de Provence
Flagesalt

Fougasse madbrød med ost opskrift

Sådan bager du fougassebrød

  1. Opløs gær og honning i vandet.
  2. Bland saltet i melet sammen med ost, paprika og chiliflager (eller hakkede, friske chilier, hvis du bedre kan lide dem).
  3. Rør dejen sammen i en skål og lad den hæve ved stuetemperatur i 1-2 timer til dobbelt størrelse.
  4. Bred dejen ud på en plade med bagepapir – du kan fx forme den som et blad, en cirkel eller fylde bradepanden ud.
  5. Skær dekorative slidser i brødet og skub dejen til side med fingrene – hvis ikke der er nok afstand, lukker dejen sig under hævningen og bagningen.
  6. Tænd ovnen på 220 grader bedstemorovn mens dejen hæver 20 minutter mere.
  7. Pensl eller sprøjt dejen med vand og drys topping på, fx fransk grøftekant og lidt flagesalt.
  8. Bag i ca. 25 minutter til brødet har fået en kant.
  9. Afkøl på rist.

Brød med gedeost og parmesan

Cookies opskrift
Opskrift på totalt mums svenske karamelsmåkager
Pasta alle zucchine
Kanelboller - opskrift på lækre boller til vandreturen
Vegetariske bøffer klar til at blive stegt
Fougasse - madbrod med parmesan