Solopgang i Lodbjerg Fyr


GUIDE Derfor starter vandreferien i Nationalpark Thy på toppen af Lodbjerg Fyr!


Vil du have en storslået start på din vandreferie i Nationalpark Thy, siger vi bare: Start på toppen af Lodbjerg Fyr!

Federe bliver det ikke… Det sagde vi til hinanden igen og igen en pivkold novembermorgen på vandreferie i Nationalpark Thy. Vi startede med en tur op i Lodbjerg Fyr til udsigten over den smukkeste morgen.

Udsigt fra Lodbjerg Fyr

Frie fodspor i Lodbjerg Fyr

Hvad er det bedste tidspunkt?

Vi kom lige efter solopgang i november og fik dette magiske syn:
Tåget morgen ved Lodbjerg FyrSe Nationalpark Thy oppefra

Kan man komme op i Lodbjerg Fyr?

Ja! Det koster 30 kroner pr. person, og man betaler med MobilePay. Dørene åbner automatisk og giver oplevelsen af det mest gæstfrie fyr, vi har set i hele Danmark.

Lodbjerg Fyr

Godt nok mødte vi ingen medarbejdere, men fyret er åbent fra 7-21, og som forbipasserende er man ikke i tvivl om, at her er man velkommen.

Velkomst ved Lodbjerg Fyr

Der er liv i fyret, selv når der ikke er nogen hjemme. Oplevelsesdesignet skaber værtskab og husrum på en god måde. Et af de fineste eksempler på selvbetjent formidling, vi har oplevet i Danmark.

Hvor højt er Lodbjerg Fyr – og er der risiko for højdeskræk?

Lodbjerg Fyr er 35 meter højt, og der er rækværk hele vejen rundt.

Fyret ved Lodbjerg

Alt efter hvad der trigger din højdeskræk, så ja, man kan godt få højdeskræk i Lodbjerg Fyr… Torben klarede den dog i fineste stil uden de store udfordringer. Han siger, det er fordi fyret er stabilt bygget?!? Kropssproget her taler dog sit tydelige sprog:

Kan man få højdeskræk i Lodbjerg Fyr?

Hvordan kommer man op i Lodbjerg Fyr?

Du følger en gedigen vindeltrappe i granit op – op – op helt til fyrmesterkontoret, hvor der er en fin lille udstilling. Efter det en stejl, rød trappe den sidste etage, og så skal du ud gennem denne meget lille, snævre dør:

Døren til Lodbjerg Fyr
Skulle ikke have spist meget mere guf, så havde jeg været i problemer her…

Er udstillingen ved Lodbjerg Fyr værd at besøge?

Helt klart ja! For os var den klart største oplevelse det imponerende akvarelværk ‘En efterårsnat ved Lodbjerg Fyr’, som kunstneren Carl Christian Tofte står bag:

Akvarel af Lodbjerg Fyr

Bare den dog fandtes i flere eksemplarer! Det er også muligt at høre en podcast om fuglene ved Lodbjerg Fyr med appen Nationalpark Thy. Du finder appen her til Apple og her til Android.

Oppe i fyret er der også en fin udstilling, der skaber liv til en øjenvidneberetning om livet i fyret og minderne om fyrmesteren, der stegte æbler i kakkelovnen til sin datter.

Fyrmesterkontor Lodbjerg Fyr

Hvad er der i Hønsehuset?

Hønsehuset ved siden af Lodbjerg Fyr rummer et undervisningslokale, der varmede os om hjertet at se.

Hønsehuset ved Lodbjerg Fyr

Naturvejledning Lodbjerg Fyr

Her er alt, hvad der skal bruges til at skabe gode stunder med at lære børn om naturen og lade dem omsætte naturoplevelser kreativt.

Naturskole ved Lodbjerg Fyr
Børnetegninger i Hønsehuset, Lodbjerg Fyr

Hvad kan man se fra Lodbjerg Fyr?

Rigtig meget! Disse runde pejlemærker hjælper dig til at vide hvad du kigger på i alle retninger. Desværre er skriften ved at være slidt af:

Pejlemærker i Lodbjerg Fyr

Hønsehuset set oppefra

Hvor parkerer man ved Lodbjerg Fyr?

Der er gratis, ubegrænset parkering på P-pladsen ved Lodbjerg Fyr, Redningsvej 8, 7755 Bedsted Thy.

Parkering ved Lodbjerg Fyr

Vandremærke til Nationalpark Thy

Har du også tabt dit vandrehjerte til Nationalpark Thy? Så se lige vores vandremærke til rygsækken – måske noget for dig? Du finder rygsækmærket til Nationalpark Thy i vores lille vandreshop:

Broderet rygsækmærke til Nationalpark Thy

2 replies
  1. Gert
    Gert siger:

    Hej,
    Hvilken rute valgte i at gå efter besøgte i Lodberg fyr, eller hvilken rute vil i anbefale?

    -/Gert

Kommentarer er lukkede.

MERE OM DANMARK

Vandresti med blomstrende lyng
Smukke udsaigter i Kastbjerg ådal
Hjerritsdal Mølle
Vandrer på Nordsøstien i kuperet landskab ved Kattegat
Karen Blixens fodspor Blixenruten
Græssende dyr - det skal du vide som vandrer
Hytte ved panoramaruten i Bramslev Bakker
Vandrere ved langhallen Fyrkat i Hobro
Udsigt fra Låenhusruten
Sømærkeruten ved Svinkløv Badehotel og Svinklovene
Jættebolden ved Svartingedalen på Bornholm
Udsigt til Hammershus fra Hammeren
Kyststien Bornholm rundt
Gudhjem rundt i Oluf Høsts fodspor
Udsigt fra Trampestien Stevns Klint
Vandrer på Lillebæltstien ved Løgismose Strand
Linjer i landskabet - vandrerute på Bornholm
Oversvømmet sti ved Bulbjerg
Kalkkaminoen på Kongenshus hede
Frie fodspor i Fortidens fodspor
Vandrerute-rundt om Almindsø ved Silkeborg
Vandrere på Hærvejen
Hvor regnbuen ender
Vandrerute i Humlebæk og Nivå
Klitlandskab i Nationalpark Thy
Hærvejen på et kort
Vandre Hærvejen med telt