Beskrivelse
Har du også opdaget, hvor blødt og labert merinould er? Så tjek vores uldsovepose i blød, mulesing free merino. Vi sover selv i dem på caminoen indendørs. Kommer der kølige caminonætter, sover vi i tykt uldundertøj eller lag på lag. Mønstret er et diskret stribemønster inspireret af caminoens muslinger. De er klassisk blå med hvide muslinger. Er du til at overnatte under åben himmel, er en uldpose også rigtig god til at give ekstra varme som lagenpose i soveposen.
Er uld eller silke bedst til lagenpose?
Vi har sagt farvel til de silkeposer, vi havde engang. Det manglende stræk gjorde dem klaustrofobiske at sove i, og de var så glatte, at tæppet gled af om natten. Denne lagenpose i merino er vores favorit nu, fordi den er super strækbar og rar såvel på kølige som på lune nætter – genialt nok tilpasser merinould sig nemlig din kropstemperatur. Husk, at vandrer du caminoen om vinteren, er en uldpose ikke nok til at holde varmen alene.
Specifikationer
- Bredde: 77 cm (og med dejlig meget stræk)
- Vægt:
XL (195 cm): 757 g
L: (185 cm): 720 g
M: (175 cm): 683 g
S: (165 cm): 646 g
XS: (140 cm): 533 g (obs XS er åben i fodenden) - Materiale: 100 % blød merinould (240 gsm) (mulesing free og oeko-tex)
Hvad fylder uldposen?
Du kan pakke uldposen på flere måder. Den største størrelse (195 cm) kan fx rulles sammen som en pølse på 28 cm med en diameter på 11 cm. De mindre størrelser fylder mindre end det – og alle størrelser fylder mindre en en sovepose.
Find din størrelse
Længden der står er posernes størrelse – ikke personens højde. Mål på din krop, hvor højt op de enkelte mål når, og vælg ud fra det, hvor lang du vil have din uldpose. Det er smag og behag med størrelserne – og en afvejning af vægt. vs. komfort. Marie er 182 cm høj og bruger 175 cm. Torben er 186 cm høj og bruger 185 cm.
Synonymer: Mummyliner, mummy liner