GUIDE Fantastiske Footprints i Oxford
* Artiklen indeholder annoncelinks til oplevelser i Oxford – se mere nederst
Nogle rejseoplevelser står lynende klart, selv flere år efter. Sådan har jeg det med den gratis byvandring ’Footprints’, vi helt tilfældigt daffede med på i Oxford
Skiltet stod, så vi nærmest snublede over det på fortovet: ’Footprints – Oxford free walking tour’. Tidspunktet passede. Hvis turen var dårlig, kunne vi jo altid liste af igen. Vi endte med to en halv fortrylllende intense timer i selskab med Tom – musikstuderende på Oxford University.
Byvandringen gav os oplevelsen af at være noget helt særligt. Tom lod ingen muligheder passerede for smilende at beklage sig over vikingernes togter i England.
Tom foldede Oxfords hemmeligheder ud for os en for en:
- The Divinity School, som du sikkert bedst genkender som det guddommeligt smukke rum, der er ’The Infirmary’ i Harry Potter
- Bodleian Library – Hogwart’s bibliotek
- Døren med de brølende løver, som inspirerede C.S. Lewis til den legendariske ‘Løven, Heksen og Klædeskabet’
- Livet som studerende i en af Englands mest respekterede universitetsbyer (konkurrenten Cambridge nægtede vores guide Tom at nævne ved navn, og sagde konsekvent ’the other place’).
Som det lille ekstra gav Tom os et tip til endnu en fed oplevelse – Oxford set fra oven
Genialt og gratis
Konceptet er klart: Turen er gratis – det løber rundt med hvad deltagerne frivilligt giver til guiden i drikkepenge. I dag er de gratis byvandringer blevet så populære, at du skal booke i forvejen
Se mere her om Footprints gratis tur i Oxford (annoncelink)
Hvad havde vi gjort, hvis vi havde mere tid i Oxford?
Spisesalen fra Harry Potters Hogwarts og kostskolens trapper findes i virkeligheden. I Oxford, på Christ Church College. Her kan du ikke bare gå ind, så book billetter på forhånd
Hvad betyder annoncelink?
Når der står (annoncelink) efter et link, betyder det, at hvis du booker overnatningen via linket, går en brøkdel af betalingen til at finansiere Frie fodspor. Booker du via et annoncelink, støtter du Frie fodspor, og Tripadvisor eller booking.com tjener mindre. Din pris for overnatningen stiger ikke, men du hjælper os.